Jobbet "ITSM proceskonsulent med flair for teknik og projektkoordinering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ser du dig selv arbejde i spændingsfeltet mellem processer og projektkoordinering, hvor der også er fokus på teknik og samarbejde med både eksterne og interne samarbejdspartner? Så er du måske vores nye kollega!

Har du erfaring med IT-service management (ITSM) og har du lyst til at arbejde med processer og systemer i en kompleks kontekst? Vil du arbejde med at binde processer og teknik sammen og skabe værdi for brugerne, der har processerne som deres daglige redskab? Og er du drevet af lysten til at arbejde med projektkoordinering, hvor levering til aftalt tid og kvalitet er afgørende? Så kan du være vores nye proceskonsulent, som også skal agere projektkoordinator. Du kan blive en del af et team, som via procesviden og koordineringskompetencer sikrer leverancerne både tidsmæssigt og ikke mindst kvalitetsmæssigt.

Drift og udvikling af tværgående systemer og processer   
I Service Management-kontoret arbejder vi med drift og udvikling af tværgående systemer og processer, der understøtter IT-Service Management-området i Skatteforvaltningen. Formålet er, at medarbejdere i forretningen får den bedst mulige service og automatisering af arbejdsgange og processer. I den forbindelse er integrationer til leverandører og interne værktøjer en væsentlig parameter i forhold til at opnå målet.  

Selvstyrende team med højt til loftet                                                                                                                              Som proceskonsulent og projektkoordinator bliver du en del af et team, som består af både proceskonsulenter og projektkoordinatorer. Teamets og dermed også din motivation for at etablere ITSM-integrationer til Skatteforvaltningens driftsleverandører og interne værktøjer, er:  

  • Sikre brugervenlighed for både vores og leverandørernes brugere  
  • Optimering og standardisering af processer, arbejdsgange og metoder
  • Bidrage til ensretning af rapportering på tværs af leverandører og kontrakter  

I det daglige arbejde er der et tæt samarbejde mellem ITSM-teknikerne, projektkoordinatorerne og proceskonsulenterne.  Vi er et selvstyrende team som planlægger og udfører de daglige opgaver, der ligger inden for teamets arbejdsområde. Du kan se frem til teamånd, ansvarlighed, professionalisme og en uformel tone, med fokus på samarbejde. Vi har et godt arbejdsmiljø trods travle perioder, hvor vi altid hjælper altid hinanden og holder humøret højt.

Din dagligdag i teamet
I rollen som proceskonsulent vil du have det faglige ansvar for at skabe bindeled mellem vores ITSM-system, processer og brugernes daglige arbejde i et tæt samarbejde med vores leverandører og interne samarbejdspartner. I den anden del af rollen, som projektkoordinator, skal du koordinere opgaverne og ressourcerne. For at lykkedes i stillingen skal du tilgå opgaverne struktureret, være udadvendt og have et godt overblik. Det er afgørende, at du tager klart ejerskab for dine opgaver, er proaktiv og løsningsorienteret. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Afholdelse af proces og teknik workshops med brugere, leverandører og interne teknikere
  • Sikre dokumentation i samarbejde med procesansvarlige 
  • Projektplanlægning og -koordinering i samarbejde med interne og eksterne interessenter 
  • Sikre integrationsleverancer ift. kontraktuelle krav og standarder 
  • Opfølgning af mål og milepæle 
  • Ressourceplanlægning og -styring

Kvalifikationer 

  • Du har en uddannelse indenfor it-management eller omfattende erfaring fra tilsvarende stilling. Ud over uddannelse har du minimum 3 års relevant erfaring.
  • Har erfaring med IT-service management processer og systemer i en kompleks kontekst
  • Du har en grundlæggende it-teknisk forståelse
  • Er ITIL-certificeret eller ønsker at blive det
  • Det er en fordel at du har erfaring med projektledelse eller -koordinering 
  • Flair for at drive en større leverance, herunder konfigurationen og idriftsættelsen af en teknisk løsning 
  • Har erfaring med at kunne dokumentere procesflows i blandt andet Visio 
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk på et professionelt niveau - både skriftlige og mundtlig

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 4. december 2022. Spørgsmål besvares gerne af teamkoordinator Beston Said Hussaini på telefon 72378434.

Der afvikles 1. samtaler løbende og 2. samtaler i uge 49-50. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder