Gå til hovedindhold

Vi søger en dygtig sagsbehandler inden for natur og landzoneadministration.

Vil du være med til at varetage og styrke vores natur- og landskabsværdier og har du flair for myndighedsbehandling, så har vi måske jobbet til dig.

En af vores rigtig gode kolleger går på pension. Team Natur og Vand søger derfor en kompetent sagsbehandler til administration efter primært naturbeskyttelsesloven.

Hvad bliver dine opgaver?
Dine arbejdsopgaver vil omfatte myndighedsopgaver inden for naturbeskyttelseslovens og planlovens rammer - fx sagsbehandling af § 3 natur, adgangsbestemmelser, fredninger, bygge- og beskyttelsesbestemmelser. Vi har også opgaver til dig inden for landzoneområdet.

Derudover skal du være tovholder for pleje og udvikling af naturområder, herunder bestilling af driftsopgaver, udarbejdelse og opfølgning på plejeplaner og biodiversitetsstrategier.

Du skal også bidrage med vurderinger og udtalelser i forbindelse med projekter, kommune- og lokalplaner.

Hvem er vi?
Natur og Vand er et selvstyrende team på 8 medarbejdere i Center for By, Land og Vand. Teamets kerneopgaver er myndighedsbehandling af sager inden for naturbeskyttelse, vandløb, landzone, spildevand, badevand, grundvand og kystbeskyttelse.

Sagsbehandlingen løses selvstændigt i tæt sparring i teamet.

Center for By, Land og Vand er karakteriseret ved at prioritere samarbejde højt. Vi er en arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone og engagerede kolleger, samt et stærkt fagligt miljø med rig mulighed for udvikling både fagligt og personligt.

Helsingør Kommune har masser af natur, en lang kystlinje og et bevaringsværdigt landskab omkring Helsingørs historiske bykerne.

Vi tænker, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse som biolog, geograf, naturforvalter eller tilsvarende
  • har gode IT og GIS-kvalifikationer
  • har evne og lyst til daglig kommunikation med borgere/ansøgere/lodsejere m.fl.
  • er brugerorienteret i den mundtlige dialog og skriftlige formidling
  • er fremsynet, initiativrig og har mod til at træffe beslutninger
  • har masser af godt humør og lyst til at bidrage til den gode stemning i teamet

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem din organisation og Kommunernes Landsforening, og med indplacering på ny løn. Der vil være mulighed for forhandling af funktionstillæg. For ansøgeren med de rette kvalifikationer vil et kvalifikationstillæg også kunne forhandles.

Arbejdsstedet er Center for By, Land og Vand, Prøvestensvej 52, 3000 Helsingør.

Yderligere oplysninger 
Fås ved henvendelse til sagsbehandler Andreas Jarløv Busch på 4928 2541 eller områdeleder Annemarie Westh Jepsen på 4928 2505. Læs mere om Helsingør Kommune på www.helsingor.dk.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest d. 8. januar 2018.

Du søger stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Helsingør
keyboard_arrow_up
Startdato
07. december 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
08. januar 2018
phone
Kontakt
Andreas Jarløv Busch
Tlf.: 4928 2541
work
Type
Fastansættelse