Jobbet "Projektleder til almene og tværfaglige byggeprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du vil blive en del af et integreret team, som byder ind med et stærkt felt af specialister indenfor det almene-område. Vores team består af både arkitekter, bygningskonstruktører og ingeniører. Du vil blive ansat i Århus, men skal være indstillet på at arbejde på tværs af vores tegnestuer i Jylland.

Del kontor, kaffe og hverdagens opgaver med dygtige kolleger
Lige nu søger vi en skarp senior projektleder til vores almene team. Du vil komme til at stå i spidsen for større almene projekter, og vil indgå i et tæt samarbejde med team- og kreativ chef, Inge Nielsen Skytte, hvor du vil være med til sætte en retning i teamet og sikre kvaliteten i vores projekter.

“I det almene team har vi opbygget en stor videns- og erfaringsbank indenfor almene boliger. Vi vender alt med hinanden og kommer hurtigt frem til løsninger, der fungerer på tværs af VVS, geoteknik, arkitektur og alt andet,” forklarer din nye kollega Søren Thornvig.

Du styrer dine projekter hele vejen igennem
Som projektleder er du med i alle byggeriets faser, så du kan sikre et snorlige forløb for kunderne. Det betyder, at du:

  • tager del i tilbudsgivning, så du er sikker på, at vi kan opfylde de aftaler, vi laver – bare rolig, vores dygtige markedschefer står for salgsarbejdet
  • står for planlægning samt kvalitets-, økonomi- og tidsstyring undervejs
  • løbende holder kontakten med kunder og samarbejdspartnere
  • sparrer undervejs med fx arkitekter, ingeniører og andre specialister inden for de mange involverede discipliner
  • sørger for aflevering af det færdige byggeri

Stort ansvar og tilrettelagt udvikling
Vores arbejdsform i det daglige er ret uformelt, og vi gør meget ud af, at der skal være plads til, at vi hver især kan træffe beslutninger inden for vores ansvarsområder.

Men det betyder ikke, at du er alene om din udvikling – tværtimod. Du bliver blandt andet en del af vores projektlederforum, hvor du frit kan vende spørgsmål, udfordringer og interesser med vores mange andre projektledere. Og så kan du deltage på vores projektlederakademi og modtage 1 års tilrettelagt undervisning med den nyeste viden inden for byggeri og projektledelse fra både interne og eksterne eksperter.

Erfaren projektleder med hjerte for byggeri
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af med både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Og så finder du glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover, forestiller vi os at du:

  • har solid erfaring med projekt- og projekteringsledelse evt. inden for entreprenør- eller rådgiverbranchen
  • har gode eksempler på tidligere ledelse af projektgrupper, hvor du har skabt resultater
  • er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende.

Sweco – skaber fremtidens byggerier og fællesskaber
Vi er Europas ledende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vores ekspertise ligger i planlægning og design af bygninger, der støtter op om fremtidens bæredygtige byer og fællesskaber.

Vi dækker alle klassiske discipliner som arkitektur, konstruktion, el, VVS og ventilation samt byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering. Vi tilbyder derudover avanceret konstruktionsrådgivning inden for bæredygtighed inkl. certificering af byggeri, indeklima, bygningsakustik, bygningsautomatik og brand.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Kreativ chef, Inge Nielsen Skytte på tlf. 2322 7475 eller ingenielsen.skytte@sweco.dk.

Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 29. oktober 2023. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder