Jobbet "Mobilitetsplanlægger til Aarhus Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle fremtidens mobilitet i Aarhus Kommune – en god by for alle? Den skal være effektiv og grøn! Aarhus Kommune har vokseværk og er i en rivende udvikling i skiftet fra at være en stor by til en storby. Vi oplever en massiv tilflytning af borgere og arbejdspladser og hvert år vokser kommunen med 5.000 nye borgere. Det stiller store krav til planlægningen og udviklingen af vores mobilitetssystem.  Vi skal sikre en god adgang til arbejdspladser, boliger og handelsliv og samtidig fastholde og udvikle det gode liv i byen og de grønne oaser, som Aarhus er kendt for.

Om stillingen
Dine ansvarsområder er:

  • Områdeansvarlig for den nordlige del af Aarhus. Dette omfatter bl.a. løbende dialog og samarbejde med 13 fællesråd om trafikforhold og indsatser, der forbedrer mobiliteten og trafiksikkerheden
  • Udarbejde mobilitetsplaner for det sammenhængende byområde i den nordlige del af Aarhus og de større bysamfund i den nordlige del af Aarhus Kommune
  • Varetage mobiliteten i udarbejdelse af helhedsplaner og lokalplaner med fokus på at fremme den grønne omstilling på mobilitetsområdet
  • Deltagelse i udarbejdelse af ny støjhandlingsplan for Aarhus Kommune og medvirke til udvikling af støjområdet
  • Udarbejde beslutningsstøtte til den politiske ledelse baseret på faglige analyser
  • Besvarelse af henvendelser fra borgere, erhvervsliv og politikere.

I denne stilling kommer du til at arbejde tæt sammen med både vores Planafdeling men også med vores Anlægs- og Bydesignafdeling om planer og design af trafikløsninger. Internt i Mobilitetsafdelingen vil du som områdeansvarlig for Nord have meget samarbejde med hovedparten af afdelingens medarbejdere og tæt parløb med de øvrige områdeansvarlige i Mobilitet, de områdeansvarlige i Anlæg og Bydesign og Driften.

Vi lægger vægt på at du har
En baggrund som f.eks. ingeniør eller lignende uddannelse. Det er måske dig, hvis du har:

  • Erfaring med udarbejdelse af mobilitetsplaner for både store og mindre byområder
  • Erfaring med udarbejdelse af trafikanalyser
  • Erfaring med projektledelse
  • Gode samarbejdsevner og evner at arbejde selvstændigt
  • En analytisk, helhedsorienteret og kreativ tilgang til opgaveløsning
  • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer
  • En diplomatisk tilgang og sans for at finde det gode kompromis.

Derfor skal du vælge os
Mobilitetsafdelingen er en tværfaglig afdeling med snart 31 medarbejdere og en stor spredning i alder, køn, anciennitet og faglighed. Vi laver løsninger der bygger på hinandens fagligheder, og er frontløbere i Danmark på flere fagområder. Vi har stor respekt for hinanden og er ambitiøse. Netop derfor kan vi også udfordre hinanden fagligt, men vi går altid efter det samme mål. Det sociale fællesskab prioriteres højt, og derfor trives vi godt i hinandens selskab - alle oplever tryghed i hinandens selskab fagligt som socialt.

I 2019 vedtog Aarhus Byråd et ambitiøst budgetforlig, hvor klimadagsordenen er kørt helt i front. Aarhus Kommune har som målsætning at være CO2-neutral i 2030, og den grønne omstilling af transporten er en af de absolut vigtigste prioriteter de kommende år. Dette arbejde er forankret i Mobilitetsafdelingen. Herud over har Mobilitetsafdelingen har ansvaret for at planlægge investeringer i og indretning af kommunens infrastruktur, parkeringsforhold, nye letbaneetaper og meget mere. Løsningerne udarbejder vi i samarbejde med andre kollegaer i kommunen, eksterne samarbejdspartnere og fællesrådene. Samtidigt omdanner og udvikler vi flere store områder i Aarhus Midtby, hvor pladsen skal udnyttes bedre, så mobilitet og byliv i større grad hænger sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter forhandling med organisationen efter principperne om Ny Løn.

Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt og senest den 1. december 2021.

Arbejdssted: Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.   

Arbejdstid: 37 timer.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Martin Pape på 41 87 27 62 eller jemarra@aarhus.dk

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 13. oktober 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 25. og 26. oktober 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Alle stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Ansøgning og CV fremsendes via nedenstående link (Ansøg). Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om forvaltningen
Mobilitet, Anlæg og Drift varetager myndigheds-, drifts- og anlægsopgaver i byens rum, både på veje, stier, fortove og pladser samt i parker og grønne områder. Forvaltningen beskæftiger ca. 450 medarbejdere organiseret i tre afdelinger.

Mobilitets- og Anlægs- og Driftsområdet har 71 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger. Området har ansvaret for:

  • Anlægsopgaver i byens rum på veje, stier, fortove og pladser, er myndighed på nye vejsager
  • Udvikling, drift og vedligeholdelse af vejbelysning og ITS
  • Byggemodningsopgaver, fra mindre udstykninger i åbent land til de større byudviklingsprojekter som f.eks. Aarhus Ø, Godsbanen og Lisbjerg.
  • At sikre god infrastruktur i Aarhus Kommune via mobilitetsplanlægning indenfor vejnettet, den kollektive trafik mv.
  • Myndighedsopgaver i forhold til alle de større anlægsarbejder på offentlige arealer, som gennemføres af andre bygherrer end kommunen, f.eks.  Letbanen, omdannelsen af Gellerup og større ledningsarbejder, som vi koordinerer. 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement