Jobbet "Studentermedhjælper med interesse for den digitale dagsorden" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om stillingen

MitID er Danmarks nationale digitale ID, som ejes, udvikles og drives i et unikt samarbejde mellem den offentlige- og finansielle sektor, og som mange danskere anvender dagligt. I Kontor for MitID har vi ansvaret for at udvikle samt sikre en stabil drift og forvaltning af MitID.

Du kommer til at være en del af et kontor, hvor vi arbejder tæt sammen om at nå vores fælles mål. Hos os bliver du både fagligt udfordret og får gode kolleger.

Lige nu har vi brug for en dygtig og fagligt stærk studentermedhjælper. Din centrale opgave bliver at besvare borgerhenvendelser og ministerhenvendelser, men der vil også være mulighed for at løse andre spændende opgaver for de forskellige teams i kontoret afhængig af dine interesser og faglighed.

Din primære arbejdsopgave vil være at engagere dig i besvarelser på borger-, interessent- og ministerhenvendelser med input fra kollegaer.

Derudover kommer du til at løse ad hoc-opgaver i relation til MitID, for eksempel:

  • oversætte tekster til informationsmateriale
  • skrive orienteringssager til ledelse eller departement
  • hjælpe med mødeindkaldelser og facilitering af møder
  • udforme slides til interne og eksterne præsentationer.

Vores nuværende student, Eskil, siger:
”Kontor for MitID er et kontor med søde og hjælpsomme kollegaer og rig mulighed for faglig udvikling og ejerskab for egne opgaver.”

Om dig

I teamet mangler vi dig, som er studerende på en videregående uddannelse på universitetsniveau og har interessere for den digitale dagsorden. Du har lyst til at hjælpe og rådgive borgere, virksomheder og myndigheder i deres digitale hverdag, og du er god til at sætte dig ind i nye systemer.

Du passer godt til stillingen, hvis du kan nikke genkendende til én eller flere af nedenstående punkter:

  • Har stærke analytiske evner.
  • Kan bearbejde mundtlige som skriftlige input fra kollegaer i dine besvarelser af henvendelser.
  • Kan bevare overblikket i forhold til at løse din primæropgave, men også vide, hvornår mulige ad hoc opgaver skal prioriteres.
  • Kan formidle komplekse sammenhænge på en letforståelig og klar måde, både mundtligt og skriftligt.
  • Trives med at tage ansvar for egne opgaver.
  • Har lyst til at lære mere om MitID-løsningen og styrke din faglighed i vores team.

Hos os vil du få erfaringer, som kan give dig gode muligheder for at komme videre i din karriere efter din studietid.

Om os

Kontor for MitID er et tværfagligt kontor på ca. 35 engagerede medarbejdere fra både Digitaliseringsstyrelsen og den finansielle sektor, som alle brænder for at drive og udvikle MitID. Det betyder også, at du blandt andet kan forvente at få kollegaer med forskellige profiler, fx IT-arkitekter, projektledere, forretnings-analytikere, systemforvaltere og UX-designere, som du kan forvente at blive udfordret, udviklet og støttet af.

Det faglige niveau er højt, men vi går også op i at have en uformel og humoristisk omgangstone i dagligdagen. For eksempel er vi et kontor, der er meget passioneret omkring kageordningen, laver fælles fejring af alle succeser i MitID og anerkender ved samme lejlighed hinanden for det gode arbejde.

Hvis du er nysgerrig, kan du læse meget mere om os og vores arbejde på digst.dk/It-loesninger og MitID.dk.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores arbejde på www.digst.dk.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Vi er fleksible i forbindelse med ferie og eksamensperioder, og vi forventer, at du også er det i perioder med større arbejdsbelastning.

Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Fuldmægtig Katja Schnabelrauch på mail kawhs@digst.dk eller telefon +45 4178 6042. Du er velkommen til at skrive en sms eller lægge en besked, så ringer Katja dig op.

Du ansættes til ca. 15 timer om ugen som timelønnet studentermedhjælper med startdato tidligst pr. 15. august 2024. Din vagtplan bliver lavet i et fleksibelt samarbejde mellem dig, de andre studenter og souschef/kontorchef. Digitaliseringsstyrelsen ligger på Landgreven 4, København K.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 31. maj 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 24 og 25 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 15. august 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.