Løsningsarkitekt til samfundskritiske og komplekse systemområder indenfor staten
Er du en teknisk stærk løsningsarkitekt, som både kan se sagen fra helikopterperspektivet og gå ned i detaljen? Vil du være en del af Danmarks største offentlige it-virksomhed med højt til loftet og fokus på den enkelte medarbejders udvikling? Og er du god til at tænke langsigtet og brænder for at levere digitale løsninger, der skaber værdi for danske skatteydere?
Om jobbet
Du bliver ansat i afdelingen EEE Systemer og Udvikling 4, hvis formål er at understøtte eIndkomst og eKapital området, som er samfundskritiske og komplekse systemområder i staten.
Som løsningsarkitekt arbejder du med it-arkitektur i bred forstand og har en afgørende rolle med at samle og opbygge viden omkring det nuværende og fremtidige systemlandskab. Du kommer til at arbejde med en portefølje af projekter, hvor du indgår og understøtter fullstack teams, der udvikler nye it-løsninger og har den efterfølgende drift. Fokusområdet er 3. partsindberetninger og udstilling af samme, så vi sikrer et korrekt skatteprovenu ift borgere og virksomheder.
Sideløbende er vi i gang med en moderniseringsstrategi indenfor områderne, hvorfor der vil være behov for, at du kan sætte retningen på, hvordan eIndkomst og eKapital løsningerne skal designes og implementeres arkitekturmæssigt fremadrettet. Dette for at kunne understøtte en overordnet målarkitektur, som udarbejdes i samarbejde med entreprisearkitekterne. Du vil også skulle deltage i kundemøder og workshops med fokus på afklaring og specifikation af forretningsbehov, som efterfølgende skal omsættes til realiserbare løsningsspecifikationer.
Udover dit faste tilhørsforhold i afdelingen, kommer du til at arbejde tæt sammen med en specialiseret arkitektgruppe, der arbejder på tværs af organisationen.
Som løsningsarkitekt får du bl.a. ansvaret for, at:
- Skabe og vedligeholde områdets arkitektur, jf. UFST dokumentationsframework
- Formidle - mundtligt og skriftligt - løsningsdesign til interne og eksterne interessenter
- Udarbejde dataflow og content diagrammer over, hvordan systemer kommunikerer/udveksler data
- Udvikle handlingsplaner og tekniske roadmaps, inkl. relevante arkitektursyn
- Deltage i PoC, afklaring og scoping af MVP-løsninger samt løsningsalternativer
- Bistå med at oversætte use cases til arkitektur, løsninger og teknologi
- Måle og følge udviklingen i teknisk gæld og løbende mitigere teknisk gæld
- Dokumentere arkitektur, teknologi og integrationer indenfor området, samt håndtering af NFR, herunder compliance og overholdelse af UFST’s arkitektur principper
- Tekniske aspekter af systemområdet, inkl. teknologistakken
Om dig
Vi forventer, at du har 5-6 års erfaring fra en lignende stilling og søger faglig udvikling i et komplekst systemlandskab, hvor du gerne vil arbejde i bredden og dybden med arkitektur. Din arkitekturviden dækker overordnet integrations-, system- og løsningsarkitektur. Du har en videregående relevant uddannelse, fx datalog eller ingeniør. Du besidder en bred viden om teknologier og deres anvendelse i systemer (data, applikation, integration, præsentation mv.) og ønsker at kombinere analyser og metoder i sammenhæng med arkitektur.
Herudover kan du fremvise resultater fra større og komplekse projekter med integration af nye systemlandskaber, hvor der er blevet stillet store krav til at få ny og gammel it til at spille sammen, hvor både effekt og effektivitet er blevet tilgodeset.
Det er en fordel, hvis du har/er:
- Flere års erfaring med at anvende arkitekturstandarder, -principper og -komponenter
- Erfaring med modellering og dokumentation af IT-arkitektur
- En stærk analytisk sans, proaktiv tilgang til løsningsidéer og sikrer, at leverancer sker til tiden
- God til at samarbejde i et fagligt miljø med systemejere, udviklere, arkitekter og leverandører
- Dygtig til at kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk
- Har kendskab til teknologier såsom fx Java 17, Vue.JS, Rancher, Micro services, Postgres, Jenkins, outsourcet mainframe, Linux, Spock/Groovy
- Erfaring med SAFe rammeværket eller lignende, inkl. styringsværktøjer såsom Jira, Confluence
Herudover er du i stand til at sætte dig ind i komplekse forretningsområder og forstå forretningsmæssige behov samtidig med, at du evner at kombinere dit udprægede gå-på-mod med kreativitet, humor og analytiske evner for herigennem at skabe gode resultater.
Lidt om UFST og afdelingen
I UFST har vi fokus på den enkelte medarbejder og det er vigtigt for os, at man lyst til at investere i sig selv og UFST, hvorfor vi aktivt understøtter kompetencemæssig udvikling. Som arkitekt vil du bl.a. have mulighed for at deltage i et tværgående netværk, der har til formål at understøtte erfaringsudveksling blandt arkitekter, herunder drøfte relevante emner indenfor arkitektur. Via netværket vil du også få indsigt i beslutninger om arkitektur og it-valg af strategisk, tværgående og principiel betydning for UFST.
Vores afdeling består af 21 personer og der er både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Rollespændet går fra typiske projektstyringsroller og fullstack teams til Application managers /systemejere og ledelsesrollen. Der er højt til loftet, hvorfor man som ansat har stor mulighed for at have indflydelse på opgaveløsningen. Vi har en god stemning mellem os, omgangstonen er uformelt og selv om vi har travlt, spiller vi hinanden gode og har fokus på at komme i mål sammen.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest d. 18.04.2023.
Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Hanne Sørensen på mobil nr. 72 37 27 41.
Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.