Jobbet "Langt barselvikariat - dataanalytiker til målstyring og ledelsesinformation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at forbedre psykiatrien i Region Hovedstaden? Vil du være en del af en organisation, hvor datadrevet ledelse og forbedringsarbejde er en central del af strategien, og hvor data bruges aktivt i styringen? Målstyringsteamet i Region Hovedstadens Psykiatri søger en ny kollega. 
 
Stillingen 
I Region Hovedstadens Psykiatri har vi en målsætning om at behandle flere patienter bedre. For at nå den målsætning har vi behov for let tilgængelig information om aktivitet, kvalitet, ventetider, effekt og meget andet. Det er vores opgave i Målstyringsteamet at levere disse data rettidigt og i den rette kvalitet. 
 
Målstyringsteamet består af otte målstyringsmedarbejdere og to patientlogistikmedarbejdere og er en del af Økonomi- og Planlægningsafdelingen med i alt ca. 20 medarbejdere. Afdelingen er fysisk lokaliseret på Kristineberg på Østerbro. 
 
Arbejdsopgaver: 

  • Udvikling af datagrundlaget for vores målstyring 
  • Databehandling fra kildedata til fremstilling af endelig rapportering i SAS og Excel 
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af vores ledelsesinformationssystem (PLIS) 
  • Understøtte arbejdet med vores løbende aktivitetsstyring og aktivitetsmåling 
  • Udarbejdelse af ad hoc datatræk 
  • Analyse af data i tæt dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere  

Din profil 
Du tænker logisk, har en god dataforståelse og er vant til at arbejde med store datamængder. Du trives med at fordybe dig og bruge en stor del af din arbejdstid med SAS-programmering. Kendskab til sundhedsvæsenet og sundhedsdata er en fordel, men ikke et krav. 
 
I jobbet vil du få brug for at have eller kunne lære følgende kompetencer: 

  • Har en akademisk uddannelse eller en tilsvarende relevant baggrund i forhold til opgaverne 
  • Er fortrolig med Excel 
  • Trives i krydsfeltet mellem SAS-programmering, ledelsesinformation og formidling til slutbrugere 
  • Er fortrolig med programmering i SAS eller SQL-baseret værktøj til databehandling 
  • Er optaget af at sikre en let tilgængelig præsentation af data 
  • Kan opbygge gode samarbejdsrelationer og er i stand til at gå i dialog med brugerne  

Det er ikke afgørende at du kan det hele, men at du har en vis data og IT tæft og kan lære hurtigt. 
 
Derfor skal du vælge os 
Du skal søge stillingen, hvis du ønsker en stejl læringskurve og et meningsfyldt arbejde med mulighed for at præge et felt under udvikling og med stor ledelsesmæssig interesse. 
 
Vi tilbyder: 
13 måneders barselsvikariat 
Et spændende og udfordrende job i et engageret fagligt miljø 
Mulighed for at præge arbejdsopgaver efter interesse og kompetencer 
Fleksible og rimelige arbejdstider 
Gode udviklingsmuligheder efter interesse 
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Løn efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg på baggrund af kompetencer og relevant erhvervserfaring. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. 
 
Ansøgning og kontakt 
Ansøgningsfrist 1. juni 2018 kl. 12:00. Søg jobbet via linket på siden. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt umiddelbart derefter. 
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte målstyringschef Jacob Bille Krogh på tlf. 2494 3086 eller mail jacob.bille.krogh@regionh.dk 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder