Jobbet "Ingeniører eller lignende til udviklingen af reguleringen af byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Center for byggeri søger ingeniører eller lignende til udviklingen af reguleringen af byggeri

I Center for byggeri søger vi to medarbejdere med baggrund som ingeniør eller med lignende teknisk baggrund. Til den ene stilling søges en kollega med kort erfaring, mens der til den anden stilling søges en mere erfaren kollega. Vi søger kollegaer, som enten er specialiserede inden for få emner i bygningsreglementet, eller som har brede tværgående kompetencer inden for byggeriet.  
 
Centeret beskæftiger sig med reguleringen af opførelse af byggeri og kontrol med byggevarer i Danmark og har derfor stor betydning for en bred kreds af interessenter. Vores regulering skal sikre sundt og sikkert byggeri, og vi er garanter for balancerede og fagligt stærke løsninger.  
 
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og får medansvar for at udvikle og styrke bygningsreglementets tekniske bestemmelser, som er grundlaget for byggeriet i Danmark, og de underliggende standarder som fx eurocodes og standarder for installationer i bygninger. Arbejdet kan også - afhængigt af din faglige profil - indebære den videre udvikling af den kommende certificeringsordning for teknisk dokumentation af brand og konstruktioner. Arbejdet medfører ansvar for gennemførelse af relevante analyser - både som tovholder på eksterne analyser og selvstændigt -, udarbejdelse af ny regulering, vejledninger, dialog med interessenter, deltagelse i dansk og europæisk regulerings- og standardiseringsarbejde og teknisk bistand til kontrol med CE-mærkede byggevarer.  
 
Du har lyst til at blive en del af et center med både jurister, generalister og ingeniører, hvor vi arbejder meget på tværs, deler viden og støtter hinanden med respekt for hinandens fagligheder og forskelligheder. Vi har travlt, men vil også have det sjovt. 
 
For begge kollegaer ser vi gerne, at du:  

  • har indsigt i et eller flere af bygningsreglementets tekniske kapitler, fx gerne inden for  områderne  installationer, brand, konstruktioner, indeklima og energi
  • trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • er fagligt stærk og kan udvikle løsninger på et teknisk kompliceret område med betydelig politisk fokus samt en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere og interessenter
  • er samarbejdsorienteret

 
For den ene stilling ser vi gerne, at du: 
 
• har minimum 5 års erfaring som fx rådgiver, byggesagsbehandler eller lignende.  
 
For den anden ser vi gerne, at du  

  • har et par års erfaring som fx rådgiver, byggesagsbehandler eller lignende. Nyuddannede er dog også velkomne til at søge.

 
Løn og ansættelsesforhold 
Stillingerne er faste stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingerne er til besættelse snarest muligt.
 
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen - hvem er vi… 
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart og havne samt regulering af bygge- og boligområdet. 
 
Vi er en åben og udadvendt organisation, placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder. Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.
 
Udover et varieret og udfordrende job, som kræver høj faglig kvalitet, lægger vi vægt på løbende kompetenceudvikling samt udvikling gennem ansvar og indflydelse på egne opgaver. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk  
 
Yderligere information 
Du kan få mere at vide om stillingen hos ingeniør Niels Bruus Varming på tlf. 4178 0523, nbv@tbst.dk eller kontorchef Christian Vesterager på tlf. 4178 0507, cve@tbst.dk
 
Ansøgning 
Send din ansøgning via "Ansøg" linket senest 19. november 2017. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder