Jobbet "Ingeniør til affaldsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du har erfaring i affaldsteknik og genanvendelsesprocesser. Du trives med stor alsidighed og kan sætte dit kreative præg på fremtidige løsninger. Hos os får du ansvar og beføjelser til at effektuere dine ideer og din viden.  

Velkommen til Silkeborg Forsyning 
Genbrug og Affald er en selvstændig enhed i Silkeborg Forsyning A/S. Vi varetager drift og udvikling af indsamlingsordninger, genbrugspladser og affaldscentre. Vi håndterer affald fra 91.000 borgere, og selvom vi er knalddygtige, så arbejder vi konstant med at optimere vores virksomhed.

Du indgår i et team på 6 kolleger, som varetager driftsmæssige planlægnings- og udviklingsopgaver samt kontakt til kunder og samarbejdspartnere. På vores driftsanlæg finder du 30 effektive kolleger, der driver genbrugspladser, genbrugsbutik og affaldscentre. Sammen arbejder vi på, at affaldshåndtering og -genanvendelse i Silkeborg lever op til de højeste standarder.

Ansvar for logistik og optimering 
Dine primære opgaver bliver kontraktstyring og udbud i forbindelse med afsætning af de forskellige typer affald til diverse modtageranlæg - inklusiv transport og logistik. Desuden bliver du ansvarlig for udvikling af de bedste og mest optimale transport- og afsætningsløsninger.

Med din affaldstekniske viden og erfaring forventer vi naturligvis også, at du deltager i løsning af affaldsområdets generelle opgaver. Du skal derfor forvente at blive involveret i håndtering af hele værdikæden fra affaldsmodtagelse, sortering og til produktafsætning samt den løbende økonomiske opfølgning.

Frihed og indflydelse
Alt i alt tilbyder vi dig ansvar for spændende og udfordrende opgaver af forskellig kompleksitet og omfang, som medfører en omfattende kontaktflade - både internt og eksternt.

Vi arbejder kreativt og udfordrer gerne områdets traditionelle tankegang. Samtidig fokuserer vi på, at løsningerne skal være miljøteknisk og økonomisk fordelagtige.

I din travle hverdag vil du altid blive mødt af gode kolleger, som trives med en direkte og uformel omgangstone. Samtidig får du et job med stor frihedsgrad, hvor du får indflydelse på, hvordan opgaverne tilrettelægges og udføres. Det giver de bedste resultater!

Erfaring inden for affald       
Vi forventer, at vores nye kollega er ingeniør eller tilsvarende, ideelt set med erfaring fra affalds- eller rådgivningsbranchen. Du har kendskab til udbudsprocesser og kontraktstyring, og du har viden om lovgivnings- og planlægningsmæssige forhold på affaldsområdet.

Du kan selvfølgelig arbejde selvstændigt, og du er teamorienteret i din måde at arbejde og kommunikere på.

På det personlige plan vægter vi, at du er udadvendt, serviceminded og kan kommunikere klart i skrift og tale. Du har gode sociale kompetencer - og er i stand til at bruge både hoved og hænder!  
 
Interesseret?
For mere information om Silkeborg Forsyning se www.silkeborgforsyning.dk, som bl.a. beskriver Silkeborg Forsyning som arbejdsplads.

Kan du se dig selv som vores nye kollega, så ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så lad os høre fra dig snarest. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ellen Andersen eller Erich Beck på 8920 6400.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder