Jobbet "IKT-leder inden for infrastruktur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med IKT ledelse indenfor infrastrukturprojekter og blive en del af vores division Infrastruktur, vand og miljø, så er du måske vores næste kollega.

Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for anlæg og infrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

Vil du læse mere om nogle af vores projekter, kan du læse om Randselva-projekt her og Ystad Havn- projektet her.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Vi er Europas ledende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Som medarbejder i Sweco har du mulighed for at sætte dit aftryk på opgaver du er involveret i, samt bidrage til den fortsatte udvikling af opgaveporteføljen.

Infrastruktur, vand og miljø
I divisionen Infrastruktur, vand og miljø er vi cirka 450 kolleger fordelt på afdelinger i København, Odense, Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg.

Vi dækker alle de klassiske ingeniørdiscipliner indenfor anlæg og infrastruktur som konstruktioner i stål og beton, tilstandsvurderinger, projektering af veje, broer, havne og jernbaner, bygherrerådgivning, byggemodning samt geoteknisk rådgivning på alt fra jernbaner, vindmøllefundamenter, bro- og vejprojekter til erhvervs- og boligbyggeri.

Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og detailprojektering, tilsyn og byggeledelse til drift og vedligehold og tilbyder vores kunder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt.

Teamet Digitalisering og Bæredygtighed søger en IKT leder til infrastrukturprojekter
Lige nu søger vi en erfaren IKT leder til flere mellem-store Infrastrukturprojekter for forskellige kunder. Vi leder efter en som kan omsætte digitale krav til operationelle processer og arbejdsgange til gavn for projektledelsen. Vi bruger IKT aftaler og BIM Execution Plans (BEP) som værktøjer til at styre vores projekter og assistere vores projektledere på den bedst mulige måde inden for gældende digitale krav og samarbejdspartnere. Som IKT-leder bliver du en del af et stærk netværk nationalt som internationalt, hvor systematisk sparring og best practice sikrer personlig udvikling samt at den bedst mulige digitale løsning bliver valgt til projekterne.

Dine arbejdsopgaver
Som IKT-leder vil du blive ansvarlig for:

  • BIM/CAD koordinering på tværs af projektet faggrupper
  • Ansvarlig for overholdelse af IKT/CAD krav
  • Facilitere BEP proces og løbende aktivt opdatere jf. aftaler
  • Ansvarlig for at etablere og løbende vedligeholdelse af Common Data Environment (CDE)
  • Bidrage til forbedring af digitale arbejdsgange og systemer
  • Deltage i delopgaver ifm. vores digitaliseringsstrategi

Om dig
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør e.l.
  • Solid erfaring med IKT/BIM ledelse i Infrastrukturbranchen herunder gennem et projekt i alle faser.
  • Kender ISO 19650 og kan udarbejde BEP
  • Erfaring indenfor rådgiverbranchen – nok til, at du har styr på projekternes forskellige faser og kan spotte eventuelle udfordringer, inden de finder sted.
  • Brænder for digitalisering og har lyst til at bidrage til smartere arbejdsgange til gavn for projektets interessenter

Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 22. oktober 2023.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Chef Alexander Skjøt Bennedsen på mail alexanderskjot.bennedsen@sweco.dk eller tlf. nr.: +45 53721243

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder