Jobbet "Fagkoordinator/Fagchef til VVS & Ventilation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vores faglighed er omdrejningspunktet i VVS, Energi & Bæredygtighed. Derfor søger vi en dygtig fagkoordinator/fagchef til at varetage vores faglige udvikling inden for VVS & Ventilation fra vores nye kontor i Ørestaden. Der er en god energi i afdelingen, et godt drive og godt samarbejde - i princippet tre ting vi også tænker kendetegner dig. Du brænder nemlig for at arbejde med videndeling og faglig udvikling og formidling i tæt samarbejde med os - dine kolleger i afdelingen. 

Høj faglig viden og sikring af den faglige kvalitet
Vores faglige område VVS & Ventilation udgør en væsentlig andel af de store og komplekse byggerier, der projekteres i Design Hovedstaden - den afdeling du bliver en del af. Vi er godt 30 medarbejdere i alt inden for fagområdet, og vi har travlt med masser af spændende projekter. Som fagchef får du et stort fagligt ansvar, tæt kundekontakt og -netværk, og mulighed for at blive inddraget i en masse udfordrende opgaver og projekttyper. Din fornemmeste opgave bliver at være med til at sikre vores fortsat høje, faglige niveau. 

Det betyder, at du er nøglepersonen, der sikrer opsamling og videndeling af vores faglighed i Ørestaden og på tværs af landet. Du sætter gang i udvikling af nye faglige værktøjer og metoder, og du bidrager til den daglige sparring og implementering af ny fagviden. Sammen med Swecos andre fagchefer indgår du i et netværk, der bidrager til et smidigt tværfagligt samarbejde, hvor vi udnytter hinandens fagligheder optimalt. 

Mere konkret betyder det, at du: 

  • Er med til at udvikle f.eks. beregningsværktøjer og kvalitetssikringsprocedurer
  • Koordinerer faglige arrangementer (herunder fælles fagdag på tværs af fag-afdelinger) og interne netværksmøder inden for dit fagområde
  • Kommenterer nye standarder og BIPS-værktøjer
  • Formidler ny viden og standarder til dine kolleger og fungerer som mentor
  • Sikrer den berømte røde tråd i projekteringsarbejdet
  • Er en aktiv del af FRI’s faglige råd
  • Har fagprojektlederansvar på egne projekter

Du arbejder tæt sammen med de øvrige fagchefer i Sweco, og prioriterer og planlægger det faglige udviklingsarbejde i koordinering med dem. Du vil også blive inddraget i afdelingens strategiske arbejde, så du skal have lyst til at være med til at udvikle forretningen og nye markedspotentialer. 

Du har et solidt fagligt fundament og er en god kommunikator
Du skal have god erfaring med VVS- og ventilationsprojekter samt kendskab til de tekniske fagområder og tekniske detaljer samt erfaring med samspillet med andre fagligheder på større projekter. Du skal trives med at kommunikere med andre og sætte viden i system. Ligeledes skal du kunne holde fokus på den faglige udvikling samtidig med, at du har ansvar for egne projekter. 

I dag sidder du i en stilling, hvor du også har et fagligt ansvar, og hvor du gerne hjælper dine kolleger, når de opsøger dig. Du har en stærk fornemmelse for, hvordan man bedst koordinerer og deler viden både internt i teamet og på tværs, og du er præcis og stærk i din kommunikation med andre. Sidst, men ikke mindst, så er du også strategisk orienteret, da du skal have lyst til at være med til at udvikle en forretning. 

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt gruppeledere René Steinbakken (rene.steinbakken@sweco.dk, tlf: 2723 6821) eller Pia Rasmussen (pia.rasmussen@sweco.dk, tlf: 9137 7055) for spørgsmål vedr. stillingen. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 31. oktober. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder