Jobbet "Erfaren miljøsagsbehandler søges til spændende opgaver i Roskilde Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du interesseret i at gøre en forskel inden for miljøområdet – så har Roskilde Kommune lige stillingen for dig i team Virksomheder og Landbrug.

Vi søger en god kollega til at indgå i vores miljøafdeling, hvor vi prioriterer at være en arbejdsplads med en uformel omgangstone og et godt socialt arbejdsmiljø. Her vil du aldrig være alene om opgaverne, men have opbakning og sparring i dit team.

Vi er en fagligt stærk arbejdsplads, hvor vi i fællesskab sikrer en god kvalitet i vores arbejde, og løbende udvikler opgaveløsningerne.
Vores dagligdag er præget af variation i opgaverne, og du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag i samarbejde med dit team.

Vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling, gennem f.eks. miljøjurauddannelsen, deltagelse i netværk og kurser, herunder også inden for projekt- og procesledelse.

Du kommer til en kommune i vækst, som tiltrækker nye spændende virksomheder, og som er ambitiøs på vegne af miljøet.

Arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af miljøgodkendelser, tilslutningstilladelser m.m.
  • Dialog og tilsyn med virksomheder og/eller landbrug.
  • Behandling af henvendelser om diverse miljøgener.
  • Andre opgaver relateret til virksomheder eller landbrug, herunder udarbejdelse af § 19-tilladelser, kontrol med større olietanke, m.m.
  • Medvirke til teamets udvikling, herunder den høje faglighed.

Hvem er du?

  • Du har en relevant miljøfaglig uddannelse med solid myndighedserfaring inden for virksomheds- og/eller landbrugsområdet.
  • Du har erfaring med udarbejdelse af miljøgodkendelser samt tilladelser relateret til spildevand fra virksomheder.
  • Du har desuden erfaring med at udføre tilsyn på virksomheder.
  • Du har fokus på at yde en god service og have dialog i øjenhøjde med virksomheder og borgere i kommunen.
  • Du arbejder løsningsorienteret og har fokus på at levere resultater.
  • Du kan prioritere din tid i en travl hverdag præget af mange sager.
  • Du arbejder helhedsorienteret og er bevidst om, hvornår andre skal inddrages og kan navigere i en politisk ledet organisation.
  • Du har et godt humør, er engageret og god til at samarbejde samt indstillet på at indgå i et team, hvor vi sammen løfter opgaverne.

Kommunen tilbyder fleksibel arbejdstid, sundhedsordning og en god kantineordning. Vi har som udgangspunkt én hjemmearbejdsdag om ugen.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse 1. august 2023 eller snarest mulig herefter. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer.
Du vil blive ansat i Miljø og Byggesag, team Virksomhed og Landbrug, som hører under direktørområdet By, Kultur og Miljø.

Ansættelsesprocessen  
Ansøgningsfrist er den 31. maj 2023 klokken 12.00.
1. samtale afholdes i uge 23. Der vil eventuelt blive afholdt 2. samtale derefter.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Morten Grinderslev på telefon 4631 3639 eller afdelingschef Kim Dahlstrøm på telefon 4631 3401.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder