Jobbet "CTR søger ny kollega til vedligeholdelsesstyring, -optimering og koordinering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du maskinmester, ingeniør eller el-installatør, og vil du arbejde med miljø- og klimavenlig fjernvarme i Danmarks største transmissionsselskab? Er du klar til at løse spændende og varierede opgaver inden for både vedligehold og mindre projekter, så har vi en udfordrende hverdag til dig i rollen som vedligeholdsmester.

Din hverdag vil tage udgangspunkt i en bred vifte af opgaver, såsom blandt andet:

  • Planlægning og opfølgning på forebyggende og afhjælpende vedligeholdsopgaver - lige fra at indgå aftaler og kontrakter med eksterne samarbejdspartnere til at følge op på gennemførelsen og være problemknuser, når anlægget gør knuder
  • Teknisk og økonomisk opfølgning på mindre anlægsprojekter
  • Du vil indgå i et team på seks personer, som sammen med driftsorganisationen har ansvaret for funktionen af det omfattende tekniske system, både gennem forebyggende, afhjælpende og akut vedligehold
  • Du vil få dit eget fagområde, hvor du bliver CTR’s specialist, og hvorfra du vil stå i spidsen for optimeringen af vedligeholdelsesstrategien og styringen af området.

Arbejdsopgaverne vil variere, og vi vil i høj grad tage hensyn til de særlige kompetencer, som du kan byde ind med.
Det er dog vigtigt, at du trives med mange samtidige opgaver og formår at holde et solidt overblik.

Erfaring og baggrund
Du er maskinmester, ingeniør, el-installatør eller med anden relevant teknisk baggrund, og det er en fordel, hvis

  • Du har arbejdet med vedligehold og håndtering af eksterne leverandører
  • Du har arbejdet med asset management
  • Du har interesse for den tekniske/økonomiske vinkel af en sektors udvikling
  • Du har erfaring med fjernvarmeinstallationer
  • Du ser administrative økonomi- og IT-systemer som et naturligt arbejdsværktøj

Vi lægger vægt på følgende personlige kompetencer

  • Du er selvstændig, målrettet og med en struktureret arbejdsform
  • Du er proaktiv, ansvarlig og følger opgaver til dørs
  • Du har gode analytiske og kommunikative evner – både i skrift og tale
  • Du har god dømmekraft og evne til at træffe beslutninger under tidspres
  • Du er serviceminded, lydhør og dygtig til at skabe gode samarbejdsrelationer og netværk
  • Du kan lide at arbejde i team og med udviklingsopgaver såvel som driftsopgaver

Vi tilbyder en alsidig og varierede stilling med stor indflydelse på egne opgaver.
Vores drift og vedligeholdsteam er en god blanding af nye og erfarne folk, som er glade for at dele deres viden. Vi er et dynamisk team, som også kan lide at ideudvikle, og optimere vores arbejde. Vi arbejder pt. koncentreret med implementering af Asset Management, hvilket også vil have indflydelse på din hverdag og arbejdsopgaver.
Med stillingen følger flekstid, der giver en vis fleksibilitet i din hverdag, med mulighed for at tilpasse arbejdsliv og privatliv indenfor de givne rammer.

I CTR er vi 37 højt specialiserede og erfarne mennesker, der synes, at vores arbejde er rigtigt spændende. Vi er afhængig af tæt samarbejde og løbende vidensdeling på tværs, og vi tager sammen ansvar for vores fælles opgave – at levere bæredygtig og effektiv fjernvarme. Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse, og har et godt arbejdsklima med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv med mulighed for hjemmearbejde.

Vi bor på Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg – lige ved Metroen.

Ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med KL og indebærer flextid, hjemmearbejdsdage, pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder. Tiltrædelse 1. april 2024 - eller hurtigst muligt.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vedligeholdschef Daniel Casper Meilbøg på tlf. 2666 7304 eller kommende kollega Lars Haugaard på tlf. 2176 4623. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.ctr.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på dansk via e-mail til Charlotte Kruse ck@ctr.dk senest den 14. januar 2024.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder