Organisering
Center for PSRM (Public Sector Revenue Management) varetager vedligehold og udvikling af kerneapplikationen i den offentlige gældsinddrivelse. Det er en spændende og ambitiøs opgave at udvikle og vedligeholde det primære gældsinddrivelsessystem, der understøtter Gældsstyrelsens strategi og forretningsmæssige behov. På Inddrivelsesområdet samarbejder vi med Gældsstyrelsen om at drifte, udvikle og vedligeholde systemer, der understøtter inddrivelsen af offentlig gæld fra borgere og virksomheder. Du kan se frem til at indgå i en centerkonstruktion som består af to kontorer, hvis opgaver består i at sikre en høj ensartet kvalitet i udviklingen af løsninger samt en effektiv styring og ledelse af opgaver, der er forankret i faste metoder og principper.

Jobbet
Du bliver en del af et velfungerende full stack udviklingsteam med et godt sammenhold, hvor du skal repræsentere proces- og forretningsperspektivet. Teamet er præget af en uformel tone, højt humør og en høj faglighed. Som Business analyst arbejder du i spændingsfeltet mellem forretning, jura og IT og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde på tværs og trives i et dynamisk miljø.

Du skal gennemføre analyseaktiviteter, der understøtter de forretningsbehov, der ligger til grund for solide IT-løsninger. Du vil indhente afklaringer og godkendelser på enkeltstående opgaver, men også varetage foranalyser samt planlægge og facilitere workshops og arbejdsmøder med en bred vifte af forskellige interessenter.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse eller at du har opnået relevant praktisk erfaring fra dit arbejdsliv. Du kan lide at arbejde i en omskiftelig hverdag, hvor du skal agere i krydsfeltet mellem IT og forretningen. Du har øje for detaljen, men er også i stand til at hæve blikket og lave gode opsummeringer af problemstillinger.

Vi forventer desuden, at du:

  • Har evnen til hurtigt at tilegne dig et højt niveau af forretningsforståelse og har et analytisk mindset.
  • Har erfaring med analyse af komplekse problemstillinger
  • Er i stand til at bevæge dig fra det højtflyvende til det konkrete og gøre komplekse udfordringer simple
  • Ikke er bange for at kaste dig ud i det ukendte
  • Er løsningsorienteret og proaktiv og stræber, sammen med teamet, efter at opnå høj kvalitet i leverancerne.

Vi arbejder ud fra rammeværket SAFe, og det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til de agile metoder. Vi sikrer relevant oplæring i værktøjer og metoder. Vi forventer ikke, at du har kendskab til Skatteforvaltningen, men det er vigtigt, at du har mod på at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, da det er udgangspunktet for at kunne analysere og belyse forretningens behov i forhold til de fremtidige IT-løsninger.

Vi har et stort fokus på at være datadrevne, så du skal være indstillet på at vi måler vores produktivitet og løbende taler om forbedringer. I forhold til større tiltag vil der typisk også anvendes mere traditionelle styringsprodukter, hvor du vil skulle yde bidrag til analyser, rapportering og rådgivning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit CV og ansøgning senest den 29. maj 2023 via linket nedenfor ”Søg stillingen”.

Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Skov Westermann telefon 72 37 31 85 eller på LinkedIn.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.