Jobbet "Business Analyst til modning af Data Warehouse og Business Intelligence-området" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du se potentiale for optimering og effektivisering? Vil du være med til at skabe de bedste rammer for udviklingen af data-løsninger af høj kvalitet? Kan du kommunikere klart og effektivt til forskellige faggrupper? Så har vi brug for dig!

Vi søger en Business Analyst til vores enabler-team, Team Atiu. I Team Atiu arbejder vi på at modne og fremtidssikre Data Warehouse og Business Intelligence-området, så vi kan understøtte vores kollegaer i effektivt at levere løsninger af høj kvalitet til forretningen.

Alle teams arbejder agilt inden for SAFe og har et årshjul med fire PI’s. Hvert PI afsluttes med tre dages Hackathon, der giver ca. 200 medarbejdere med forskellige fagligheder mulighed for at samarbejde på tværs om selvvalgte projekter.

Stærkt fagfællesskab og kollegialt sammenhold
Som Business Analyst bliver du en del af et stort fagligt fællesskab i Center for Data Warehouse og Business Intelligence, der består af mere end 80 medarbejdere, både Data Engineers, BI-udviklere, Business Analysts, Product Owners, driftsansvarlige og generalister.
Vi prioriterer tid til sparring og til at dyrke vores faglighed. Vi afholder tre årlige centerdage og et seminar med både interne og eksterne oplæg, workshops og andre indslag, der skal styrke vores sociale sammenhold og faglighed Derudover har vi flere Communities of Practices (fagfællesskaber), hvori de forskellige fagligheder kan vidensdele, erfaringsudveksle og løse opgaver, der sikrer udvikling og forbedring af vores område.

Når du starter, vil du få et struktureret og målrettet onboardingprogram, så du får bred erfaring inden for Data Warehouse og Business Intelligence-området, hurtig hands on-erfaring og er med til at udvikle solide løsninger, der skaber værdi for hele Skatteforvaltningen.

Din rolle som Business Analyst
Som Business Analyst i center for Data Warehouse og Business Intelligence får du ansvar for, at:

  • drive opgaver, der er med til at modne DW/BI-området, fx automatisering af udviklings-pipelines
  • undersøge muligheder for BI self service og udarbejde standarder og processer herfor
  • identificere områder med potentiale for automatisering og effektivisering, samt facilitere afdækning af løsningsmuligheder
  • sætte retningen for og drive DW/BI-området i samarbejde med teamet
  • bistå Product Owner og Scrum Master med styring, facilitering og projektledelse af teamets opgaver

Hvem er du
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelsesbaggrund, eksempelvis cand.scient.pol, cand.merc, cand.it, cand.polit eller cand.oecon, og at du har en særlig interesse for data. Du kan både være nyuddannet eller have erfaring.

Du har oparbejdet kompetencer eller interesser indenfor flere af områderne:

  • teknisk forståelse og kommunikation af teknisk viden til forskellige interessenter, samt at sikre det gode samarbejde mellem forskellige faggrupper
  • afdækning af løsningsmuligheder og vurdering af, hvilke løsninger, der har størst værdi
  • at sætte struktur på komplekse problemstillinger, drive opgaver og sørge for at følge dem helt til dørs
  • at designe og facilitere workshops til at understøtte ovenstående aktiviteter

Et særligt arbejdsmiljø
Din leder i Data Warehouse og Business Intelligence stiller store krav til sig selv og sine medarbejdere, og har et højt ambitionsniveau på fagområdets vegne, men går ikke på kompromis med medarbejdernes trivsel. Fleksibilitet og en god work-life-balance er grundstenen i et bæredygtigt arbejdsliv. Du får en inkluderende leder, der går ind for åben og ærlig dialog. En leder, der giver ansvar, plads og medbestemmelse – fordi det skal være sjovt at gå på arbejde!

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Ansøg” senest mandag den 30. maj 2023.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Stillingen er med opstart 1. august2023.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Patricia Helle Asskilt på tlf. 72 37 59 16.

Vi forventer at benytte en personlighedsanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder