Jobbet "Anlægsingeniør / Projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Vejle Spildevand har vi brug for endnu en dygtig ingeniør til at hjælpe os i land med en del af vores mange projekter. Vi investerer i de kommende år mellem 150 og 200 mio. kr. årligt i spildevands- og klimaprojekter.

Vi udfører en stor del af vores projekter i eget hus, så vi lægger vægt på at udnytte og udvikle vores egne kompetencer. Samarbejde og tværgående sparring er vigtigt for os, og derfor løser vi især vores større projekter i tværgående projektteams, hvor vi er villige til at afprøve nye løsninger.

Vi har fokus på en stærk projektledelse, et højt fagligt niveau og betydningen af at sætte de rigtige rammer for at skabe de gode projekter.

Anlægsprojekter fra start til slut
Vi søger den rette profil til et job, der veksler mellem projektledelse, problemløsning, projektering og tilsyn. Projekterne varierer mellem byggemodninger, separeringer og klimatilpasning.

Du bliver enten projektleder eller projektdeltager på opgaverne - fra de indledende prioriteringer og frem til aflevering. Dine kompetencer i samspil med kollegaernes er forudsætningen for at nå vores mål.

Være med til at skabe de bedste anlægstekniske løsninger
Vi lægger derfor vægt på, at du er ingeniør eller tilsvarende med evne, erfaring og interesse inden for anlægsområdet. Du har en god faglig ballast og praktisk forståelse for at skabe de bedste anlægstekniske løsninger.

At du har erfaring i projektering af spildevandsanlæg er en fordel, men ikke nødvendigvis en betingelse. Det afgørende er, at du har en positiv tilgang til forskellige udfordringer i en vekslende arbejdsdag. Det er også vigtigt for os, at du er god til at arbejde struktureret og har fokus på at nå målet.

Lyst til at udvikle dig som fagperson og projektleder
Ingen kan alt, - og det er ikke så vigtigt, om du kan honorere alle vores forventninger fra start. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til løbende at udvikle dig i rollen som fagperson og projektleder.

Lige så vigtigt er det, at du lægger vægt på et konstruktivt samspil med kolleger, myndigheder, kunder og samarbejdspartnere.

Vi kan tilbyde et job med mange spændende udfordringer i et stærkt team af kompetente kolleger, hvor der også er god humor og ”højt til loftet”.

Vi er i alt ca. 55 engagerede kolleger, og du vil indgå i ”Plan og Projekt”, hvor vi p.t er 15 ingeniører/projektledere og 4 tekniske designere.

98 % af vores medarbejdere siger, at Vejle Spildevand er et godt sted at arbejde
Vi er certificeret af det internationalt anerkendte Great Place to Work ® som en god arbejdsplads, og 98% af vores medarbejdere siger, at Vejle Spildevand er et godt sted at arbejde.

Vi tilbyder også en række attraktive personalegoder som frokostordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening, motionsrum og massage.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn efter forhandling, inkl. pension og sundhedsforsikring. Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem KL og din organisation.  

Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så send os din ansøgning og dit CV til job@vejlespildevand.dk senest den 20. marts 2024.

Ansættelsessamtaler kan forekomme løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Morten Smith på 76 41 37 46 eller chef for Plan og Projekt Robert Schmidt på 76 41 37 39.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder