Jobbet "Udvikler til front-end" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle software i Center for Cybersikkerhed (CFCS) og være på forkant med IT-udviklingen indenfor sikkerhed, big data og applikationsudvikling - så er du måske den skarpe profil, som FE søger. 

Center for Cybersikkerhed skal beskytte Danmark mod trusler rettet mod samfundsvigtig informations- og kommunikationsteknologi (IKT), sikre en robust IKT-infrastruktur i Danmark ved at varsle om og imødegå cyberangreb samt beskytte danske interesser.
 
Det forventer vi af dig
Du er en stærk udvikler, der gerne vil arbejde med cutting edge teknologi og gerne vil udvikle dig i en verden, hvor opsøgning af ny teknologi er en del af arbejdet. Du har en udviklet sans for brugervenlighed og forstår at udvikle imødekommende brugergrænseflader. 
 
Du besidder en udpræget nysgerrig og opsøgende mentalitet samtidig med, at du er grundig, struktureret og analytisk i din tilgang til arbejdsopgaver. Du trives med en dynamisk hverdag og er en stærk teamplayer, der stadig evner at arbejde selvstændigt og resultatorienteret. 
 
Du har en uddannelse som datamatiker, datalog, ingeniør eller lignende. 
 
Du har stor erfaring med udvikling af web-baserede brugergrænseflader ved brug af moderne Javascript og REST. 
 
Du har erfaring med applikationer udviklet i Java vha. Spring Boot samt kendskab til byggeprocessen i Maven og automatiseret test og byg vha. Jenkins.  
 
Om stillingen 
CFCS er ansvarlig for sikkerhedsmonitoreringen af samfundets vigtigste netværk samt håndtering af sikkerhedshændelser på disse. 
 
Du kommer til at indgå i et agilt team præget af engagement og professionalisme – et team som brænder for state of the art sikkerheds- og big data-applikationer. 
 
Selvom arbejdet til tider foregår i et hektisk miljø, hvor der akut kan være mange bolde i luften, arbejdes der normalt efter en prioriteret liste af opgaver. Der bliver jævnligt holdt mindre statusmøder så alle i teamet er opdaterede omkring det nuværende fokus. 
 
Stillingen kræver, at du kan udvise stor selvstændighed i tilgangen til arbejdet. Arbejdet kræver at du hurtigt kan sætte dig ind i ny teknologi og er omstillingsparat i forhold til nye teknologiske muligheder. 
 
Vi arbejder i et professionelt og fagligt udfordrende miljø med kollegaer, der altid er klar med sparring omkring de daglige opgaver. Vi lægger vægt på at være forrest i it-udviklingen og forventer, at vores medarbejdere gør det samme. Derfor tilbyder vi løbende kompetenceudvikling og efter-/videreuddannelse indenfor de nyeste teknologier. 
 
Arbejdsopgaver 
Dine primære arbejdsopgaver vil være udvikling af web-baserede brugergrænseflader til analyse og rapportering af netværksdata samt konfiguration af monitoreringssystemerne. Data til brugergrænsefladerne leveres af egenudviklede applikationer, hvor der er rig mulighed for at komme med input omkring til snitfladerne. 
 
Udover skarpe kompetencer indenfor HTML, CSS, Javascript og genererende scripting sprog, vil kompetencer indenfor Java være påkrævede for at kunne integrere med de bagvedliggende applikationer. En god forståelse for back-end er derfor nødvendig. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til relevant overenskomst.
 
Ansøgere må være indstillet på at gennemgå forskellige former for test i forbindelse med ansættelsen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste, Center for Cybersikkerhed, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.
 
Yderligere oplysninger 
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Personalesektionen på 3332 5566 lokal 2213. 
 
www.cfcs.dk kan du finde flere oplysninger om Center for Cybersikkerhed. På www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE's opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. 

Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via nedenstående link.

Vi skal have din ansøgning senest den 4. september 2016.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 37.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder