Jobbet "Vil du være med til at planlægge og anlægge trafikprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at planlægge og anlægge trafikprojekter på Frederiksberg?

På Frederiksberg har vi et ambitiøst mål om, at byen skal kunne klare fremtidens trafik. Vi arbejder derfor aktivt med trafikplanlægning og bæredygtig mobilitet. Og vi planlægger, udvikler og anlægger projekter i byen, der sikrer både fremkommelighed, tilgængelighed og trafiksikkerhed. Vi søger en dygtig, erfaren og engageret projektleder, som vil stå i spidsen for en række spændende trafikprojekter i byen, og som har erfaring i at vurdere og planlægge trafikale forhold, at stå for anlægsprojekter, og som er vant til at arbejde i en kommunal kontekst og med borgeren i centrum.

Som projektleder af konkrete trafikprojekter, forventes du at tage ansvaret for hele projektet fra forberedelse, planlægning, forberedelse til anlæg samt overlevering til drift. Det er derfor vigtigt, at du har et helhedsperspektiv på projektledelse og både er god til at tænke på tværs, inddrage, koordinere og vidensdele, samtidig med, at du har erfaring med trafikplanlægning, fremme af mobiliteten og forståelse for anlægsstyring. Du skal også have en forståelse for det at arbejde i en politisk organisation, hvor borgeren er i centrum. Din rolle vil både være som tovholder på de enkelte projekter samt koordineringen internt og eksternt, men også som ansvarlig på en række ad-hoc opgaver på trafikområdet.

Dine arbejdsopgaver kommer primært til at være 

  • Trafikplanlægning samt trafiksikkerheds-, trafiktekniske og tryghedsskabende projekter
  • Projektledelse af anlægsprojekter til forbedring af trafiksikkerheden, tilgængelighed og sikring af skolevejene samt trafiksikkerhedskampagner
  • Vurdering af trafikale forhold i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner og helhedsplaner 
  • Generel myndighedsbehandling og besvarelse af borgerhenvendelser om trafikforhold
  • Udarbejdelse af udvalgssager og svarudkast for borgmester og udvalgsformand

Vi forestiller os, at du 

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har min. 3 års erfaring som trafikplanlægger med anlægserfaring fra mellemstore anlægsprojekter - og gerne i det offentlige rum
  • er vant til at samarbejde med eksterne rådgivere og leverandører og har evnen til at styre og fastholde dem på indgåede aftaler
  • har gode samarbejds -og kommunikationsevner og forstår værdien af at opbygge gode relationer, inddrage, koordinere og dele viden – både internt og eksternt
  • forstår og anerkender hvad det vil sige, at arbejde i en politisk styret organisation
  • er struktureret, ansvarlig og sætter en ære i aktiv økonomi, og –tidsstyring
  • er forudseende og kan tage initiativ - herunder spotte og tage højde for særligt vigtige fokusområder
  • formår at tænke ”hele vejen rundt” om projekterne i forhold til den politiske proces, kommunikationen med borgerne, ekstern kommunikation m.m.

Stillingen er placeret i Vej, Park og Miljøafdelingen, i enheden Trafik og Byrum. Her vil du indgå i vores tværfaglige og initiativrige medarbejdergruppe, som består af ingeniører, landskabsarkitekter og arkitekter. Du vil være en del af et berigende tværfagligt miljø inden for vores arbejde med små og store anlæg på veje, cykelstier og byrum, skybrudsprojekter samt fremme af tilgængelighed, trafiksikkerhed, cykling og bæredygtig mobilitet. Du får et stort ansvar og selvstændighed i den daglige opgaveløsning, og får samtidig gode muligheder for at sparre med engagerede kollegaer. Vi har et stort fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel samt et godt fagligt og tværfagligt miljø, hvor vi ”spiller hinanden gode” og udvikler os sammen.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder ansættelse efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har flekstid, så arbejde og familieliv kan hænge sammen.

Ansøgningsfrist
Samtaler forventes afholdt den 18. og den 20. december 2018, med henblik på tiltrædelse 1. februar 2019. Sidste frist for indsendelse af din ansøgning er den 12.december 2018 kl. 12.00

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om vores arbejde så kig her. Du er også velkommen til at kontakte Trafik - og Byrumschef May Lundsgaard på tlf. 2898 4241, hvis du vil vide mere om stillingen.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøgningsfrist
12/12 2018

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder