Jobbet "Trafikmedarbejder til Vej og Park i Rudersdal Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Antallet af trafikuheld på Rudersdal Kommunes veje er blandt de laveste i Danmark. Derfor er hovedfokus for trafikarbejdet at optimere trafikale løsninger, skabe ”æstetisk smukke veje”, styre gravearbejder på vejene og adfærdskampagner rettet mod trafikanter.

Om jobbet
Den ledige stilling som trafikmedarbejder er placeret i vejteamet, der er en del af Vej og Park. Vejteamet består af 10 engagerede kolleger, der løser mange forskellige opgaver på vej- og trafikområdet. Det drejer sig bl.a. om trafiksikkerhed, trafikplanlægning, anlægsprojekter og vejmyndighedssager. Teamet arbejder for at indfri kommunens målsætning om at få antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunens veje nedbragt til nul.

Dine arbejdsopgaver vil primært omhandle trafiksikkerhed og trafikplanlægning, herunder behandling og opfølgning på henvendelser fra borgere, lokale politikere og andre interessegrupper om trafiksikkerhed på kommunens veje. Du skal blandt andet samarbejde med skolerne om trafiksikre skoleveje, være med til at prioritere kommunens årlige trafiksikkerhedspulje, initiere trafiksikkerhedsprojekter, arbejde med kommunens trafikstrategi samt bidrage til borgermøder vedrørende trafiksikkerhed og trafikale forhold. Ligeledes kan arbejdsopgaverne omfatte samarbejde med eksterne rådgivere og projektledelse af konkrete trafiksikkerhedsprojekter, analyser m.v.

Dine opgaver vil blive tilpasset dine kvalifikationer og afdelingens ressourcer. Du vil derfor også komme til at indgå i afdelingens øvrige opgaveløsning f.eks. myndighedsopgaver, anlægsprojekter mm.

Der er tale om et spændende og varierende job med store muligheder for at sparre med kolleger og ledelsen. Vi har en uformel tone, og der vil være god mulighed for, at du kan præge udviklingen i afdelingen.

Du kommer til at have berøringsflader til borgere, rådgivere, entreprenører og forsyningsselskaber. Du skal derfor have lyst til at kommunikere og skabe forståelse for de trafikfaglige vurderinger, både internt blandt kollegerne og eksternt blandt interessenterne.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en trafikteknisk eller AC-baggrund med kendskab til trafikplanlægning og trafiksikkerhed, gerne suppleret med kendskab til skiltning og afmærkning af vejarbejder. Du trives i en politisk organisation og med en myndighedsrolle. Du er struktureret i din arbejdsform, udadvendt og med en positiv indstilling til dine omgivelser. Har du en baggrund som trafiksikkerhedsrevisor, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Du har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt, samt interesse for. Du trives i en politisk organisation med politikerbetjening og borgerdialog som en integreret del af opgaveløsningen. Du har holdånd og en stor lyst til at arbejde tværfagligt, positiv indstilling til dine omgivelser og et godt humør.

Derfor skal du vælge os
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Om os
Vej og Park har ca. 15 medarbejdere og er en del af Teknik- & Miljøområdet. Teknik- og Miljøområdet består af ca. 90 administrative medarbejdere fordelt på fire afdelinger, der har et tæt samarbejde om opgaveløsningen. Vej og Park er placeret på rådhuset i Holte tæt på Holte Station.

Rudersdal kommune har ca. 56.000 indbyggere, og kommunens to store byområder er Birkerød og Holte. Kommunen rummer også andre byområder og landsbyer med store landskabelige herlighedsværdier.

Læs meget mere om Rudersdal Kommune på: www.rudersdal.dk

Ansøgning, samtale og kontakt
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Vi holder samtaler løbende.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Mohamed Ouazzani
Vej- og Parkchef
moou@rudersdal.dk
Tlf.: 72682320

Ansøgningsfrist:
13. marts 2024

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder