Jobbet "Tilsynsførende til teknisk sagsbehandling i Arbejdstilsynets markedsovervågningsenhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du gerne arbejde med maskiner og risikovurdering? Og vil du gerne være med til at sikre et sikkert og sundt arbejdsliv til alle? Så har Arbejdstilsynets Markedsovervågning en spændende stilling, hvor vi søger en ingeniør, maskinmester eller lignende til teknisk sagsbehandling vedrørende maskiner. 

Arbejdstilsynets opgave med tilsyn af maskiner sigter mod at forebygge arbejdsulykker 
Opgaven omfatter primært sagsbehandling af konkrete tekniske problemstillinger, særligt vurdering af, om indretningen har betydning for en sikker anvendelse. Det er Arbejdstilsynets Markedsovervågning, der varetager denne opgave, ofte i tæt samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen.

Du kan læse mere om Arbejdstilsynets tilsyn med maskiner og teknik https://at.dk/arbejdsmiljoe/maskiner-og-teknik/maskiner 

Din hverdag vil primært bestå af at arbejde med sagsbehandling, hvor du skal forholde dig til nationale indretningsregler, Maskindirektivet, evt. med inddragelse af standarder. Du vil også deltage i tilsyn og møder med virksomheder, som repræsentant for Arbejdstilsynets Markedsovervågning. En del af din arbejdstid vil også blive brugt på kommunikation med tilsynsførende for at hjælpe med tekniske afklaringer eller at indhente supplerende oplysninger.

Du bliver en del af et lille fagligt stærkt team med engagerede kollegaer
Hos os er videndeling og sparring en naturlig del af hverdagen. Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig oplæring og er klædt på til de opgaver, du skal varetage. Opgaven er organisatorisk forankret i Tilsynscenter Syd i Kolding, men da vi er en landsdækkende enhed, kan du være bosat i hele landet. Vi arbejder ofte virtuelt, men du må påregne mødeaktivitet i Tilsynscenter Syd.

Du har erfaring med maskinområdet og interesse for risikovurdering
Vi forestiller os, at du:

  • er maskiningeniør, maskinmester eller lignende, men vi modtager også gerne ansøgninger fra kandidater med andre kompetencer inden for maskinområdet. Det vigtigste er, at du har erfaring med og/eller interesse for risikovurdering og Maskindirektivet. 
  • er positiv og konstruktiv i dit samarbejde både internt og eksternt og har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation. 
  • er struktureret og har en systematisk tilgang til sagsbehandling.
  • besidder gode skriftlige såvel som mundtlige kommunikationsevner.
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidigt er en udpræget holdspiller.

Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter snarest eller senest den 1. juni 2024.

Du bliver ansat som tilsynsførende efter den relevante overenskomst i staten i henhold til din uddannelsesmæssige baggrund. Lønnen kan derfor være forskellig fra tilsynsførende til tilsynsførende afhængig af, hvilken uddannelsesmæssig baggrund man har. 

Der er mulighed for at udføre arbejdsopgaverne på distance fra din bopæl.

Spørgsmål og ansøgning  
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte daglig leder Linda Nielsen Schuleit på tlf. nr.: 72209850 eller tilsynschef Kirstine Lindved på tlf.nr.: 72209970.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 51622762.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk senest mandag d. 1. april 2024. Ansøgninger vil blive vurderet løbende.

Vi forventer at afholde samtaler d. 12. april 2024. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder