Teknisk koordinator til TEMPEST laboratoriet i Korsør
Kan du holde mange bolde i luften, og kunne du tænke dig at arbejde med teknisk sagsbehandling og levering af IT udstyr til Forsvarets klassificerede område?
Kan du holde mange bolde i luften, og kunne du tænke dig at arbejde med teknisk sagsbehandling og levering af IT udstyr til Forsvarets klassificerede område?
Så er du måske vores nye koordinator til teamet for TEMPEST kapaciteten i Korsør.
Om os
Forsvaret er en af landets største IT-virksomheder og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver. Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen kan arbejde effektivt. Igennem dette arbejde administrerer vi kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at Forsvaret kan løse alt fra demografiskunderstøttende opgaver, til indsatser i forbindelse med Krig, forurening, katastrofer og redning.
Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verdenen. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet. Vi skal både være effektive og samtidig levere gode brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte.
Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.
Opbygningen af en solid IT organisation pågår lige nu, og du vil blive en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Cyberdivision, hvor du vil få militære og civile kollegaer.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer, fleksibel arbejdstid og en unik arbejdsplads, hvor du med andre ord har tid til et liv ved siden af - uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer.
OM CYBERDIVISIONEN
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, it-arkitektur, netværk og it-systemer. Det kræver alt fra it-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det it, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel, hvad enten det er netværk, telefoner eller it i kampvogne eller i kampfly, på skibe eller på land.
Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en it-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.
Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem it ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.
Om stillingen
Vi søger en teknisk koordinator der skal stå for den daglige drift og opgaveledelse af Forsvarets målekapacitet for klassificeret IT udstyr (TEMPEST).
Som en del af TEMPEST kapaciteten, vil du skulle arbejde med IT udstyr der anvendes til behandling af fortrolige og hemmelige oplysninger i national og international sammenhæng - og som blandt andet består af Pc, print, telefoni, VTC og indbygget udstyr.
Du vil indgå i et stærkt team med 3 civile laboratoriemålere, samt være en del af sektionen for Klassificerede Systemer på 10 medarbejdere.
Sektionen består af både civile og militære medarbejdere med vidt forskellige baggrunde. Omgangstonen er fri og uformel, hvor der bliver lagt vægt på godt sammenhold og god humor.
Vi er i vækst, så du kan forvente tilgang af flere kollegaer i den kommende periode.
Du vil, afhængig af dine kompetencer og erfaring få tilpasset din opgaveportefølje mellem opgaveledelse, teknisk sagsbehandling og udviklingsaktiviteter. Vi klæder dig på efter behov, og støtter din kontinuerlige udvikling og succes i jobbet.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, og at du har gode koordinerende egenskaber. Dertil forventes du at have en ansvarsfuld tilgang til IT- og cybersikkerhed, der afspejler sig i din opgaveløsning.
Det er ikke et krav, men det er en fordel hvis du har en ingeniør- eller elektronikfaglig baggrund, særligt inde for EMC eller TEMPEST.
Det er ikke et krav, men det er en fordel hvis du kendskab til SAP lagerstyrings- (MM) eller konfigurationsstyrings (PM) moduler.
Du er en holdspiller, men du er også god til at lede opgaveløsningen gennem prioritering og koordinering.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du:
- Kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG/NATO SECRET.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et højt teknisk niveau.
Har ovenstående fanget din interesse, ser vi frem til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Er du civil: Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) eller anden relevant overenskomst.
Er du militær: Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte chef for kapacitetscentret Joachim Hannesbo på telefon 24 89 54 32.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Aldijana Henic på telefon 7281 9903.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 31. maj 2023. Vi afholder ansættelsessamtaler i Ballerup derefter.
Stillingen er til besættelse den 1. juli 2023 eller snarest muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som eksamensbevis mv.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder