Men vi mangler et besætningsmedlem mere, som kan arbejde med modellering af marine processer - fra bølger og strøm til sedimenttransport og kystmorfologi.

Du kan være naturgeograf, oceanograf, ingeniør eller lignende med passion for havet – og du kan vælge at påmønstre i enten Høje-Taastrup eller Aarhus.

Den marine gruppe i Orbicon | WSP, Danmark består af ca. 20 dedikerede biologer, naturgeografer, geologer og miljøingeniører som dækker hele Danmark med primærkontorer i Høje-Taastrup og Aarhus. I gruppen arbejdes der med alle former for marine projekter med fokus på miljøkonsekvensvurderinger, natura 2000-konsekvensvurderinger, myndighedsbehandling, miljømonitering mv. Vi hjælper private og offentlige kunder med alt fra forundersøgelser til vindmølleparker, kystbeskyttelsesprojekter, produktion af blå biomasse, geofysisk kortlægning af havbunden, udvidelse af marinaer og erhvervshavne, miljøgodkendelser af havbrug og ansøgninger om oprensning og klapning af havbundsmateriale.

Vi har egne surveyfartøjer til opgaver i indre danske farvande, erhvervsdykkere til prøvetagning og udførsel af miljømonitering, ROV’ere (fjernstyrede ubåde), seismisk udstyr til kortlægning af havbunden, bundprøvetagere og meget mere.

Vi satser stærkt på modellering i det marine miljø og forventer at du sammen med vores øvrige modelteam (superbrugere af MIKE-modelpakken i både ferskvand og marint) samt den øvrige marine gruppe, vil være med til at udvikle vores ydelser og kompetencer indenfor dette område. 

Din baggrund:

  • En naturvidenskabelig kandidatgrad, samt nogle års erhvervserfaring, gerne fra rådgiverbranchen
  • Du kan arbejde både i teams og selvstændigt
  • Du kan skrive og tale dansk og engelsk. Du kan formidle komplicerede problemstillinger overfor ikke fagfolk.
  • Du har erfaring med at arbejde med marine modeller i MIKE modelpakken.
  • Du har indgående kendskab til processer og dynamik i det marine miljø
  • Højt kendskab til programmeringssprog som fx Python samt GIS vil ligeledes være en fordel

Du får:

  • Et spændende fagligt miljø
  • Mange interessante opgaver
  • Gode kollegaer.

Du vil som regel indgå i et team omkring opgaveløsningen. Du får projektledelse og skal give faginput til en bred vifte af marine opgaver. Du vil også indgå i arbejdet med at markedsføre og sælge vores ekspertise både til eksterne kunder og internt til WSP, hvor vi sigter på at blive modelleringsvidenscenter for hele Skandinavien og Tyskland. Vi vil derfor lægge vægt på, at du også kan sælge både din egen og holdets viden

Ansøgning:
Er jobbet noget for dig, så send os en ansøgning med cv senest den 24. august 2020. Hvis du vil vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lea Bjerre Schmidt på 23652620 eller Lea.Schmidt@WSP.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.