Om Orbicon A/S
Orbicon arbejder med at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi. Dialogen med dig giver os nøglen til at levere den løsning, der er optimal for dig. Vi arbejder inden for miljø, natur, byggeri, forsyning, klima, energi, arbejdsmiljø og infrastruktur.
Vi samarbejder
Når du vælger Orbicon, vælger du samarbejdet. Jo bedre vi forstår dine ønsker og behov, des bedre kan vi løse opgaverne, så de matcher dine behov og ønsker.
Forståelse og dialog er værktøjerne til at finde, skabe og skræddersy løsningerne - for miljøet, for fremtiden og for dig.
Orbicon er en multidisciplinær rådgiver som er solidt forankret indenfor områderne miljø, natur, forsyning, anlæg og byggeri. Vi har en decentral struktur med mange kontorer i Danmark, så du kan altid finde os i nærheden.
Vi tager ansvar
Det væsentligste for os er, at løsningen lever op til dine forventninger om kvalitet, økonomi og tid. Det fordrer både en professionalisme og en åben og tæt dialog.
Vores samfund står over for store udfordringer, der kræver handling. Vi skal bygge bæredygtigt, tilpasse os klimaforandringerne, reducere vores energiforbrug og passe på vores natur.
Vi arbejder hver eneste dag hårdt på at være blandt de allerbedste på vores felt. Orbicon har mere end 150 års erfaring, viden og knowhow, og vi bliver ved med at udvikle nye metoder til at løse opgaverne.