Jobbet "Supply Chain-praktikant til planlægning og indkøb" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Drømmer du om et praktikforløb, der klæder dig godt på til din fremtidige karriere? Et forløb, hvor du bliver en del af et team og får mulighed for at sætte dit præg samt bidrage med dine kompetencer? Så er du måske den Supply Chain-praktikant, vi leder efter til efterårssemestret 2024!

Du bliver en integreret del af vores planlægnings- og indkøbsafdeling, der består af 10 dygtige kollegaer. Vi beskæftiger os med styring og sikring af en konkurrencedygtig produktion i Danmark, og du kommer til at samarbejde med engagerede og erfarne kolleger, der har stor viden og ekspertise inden for netop deres kernekompetencer.

”Der er et godt og støttende arbejdsmiljø i afdelingen, hvor der er plads til spørgsmål og synspunkter på de aktuelle problemstillinger. Som praktikant får man meget ansvar og mulighed for selv at finde løsninger til en opgave, dog altid med mulighed for at spørge kollegaer til råds”, siger tidligere praktikant Magnus Munk Nielsen.

Vær med til at optimere og digitalisere vores processer
Som praktikant hos Pressalit får du en stejl læringskurve og dine egne opgaver, som du får ansvaret for. Din hverdag bliver alsidig og du får en bred berøringsflade på tværs af organisationen. Med løbende sparring fra dine kollegaer i afdelingen og i tæt samarbejde med afdelingslederen, bliver dine primære opgaver:

  • Implementere systemmæssig planlægning i et manuelt montageområde
  • Ansvar for planlægning af et mindre montageområde
  • Digitalisering og optimering af de administrative processer
  • Mindre optimeringsopgaver indenfor Supply Chain

Hvem er du?

  • Du er i gang med en videregående uddannelse, hvor du har stiftet bekendtskab med elementerne inden for Supply Chain f.eks. LEAN, S&OP, lagerstyring, indkøb eller planlægning
  • Du brænder for at lære samt udvikle dig, fagligt som personligt
  • Du arbejder struktureret og analytisk, individuelt og i samarbejde med andre

”Jeg vil varmt anbefale Pressalit til fremtidige praktikanter. Pressalit har en virkelig god praktikantkultur, hvor man bliver mødt med imødekommenhed og forståelse i hele organisationen. Under min praktik har der været konstant dialog, hvor jeg har haft god mulighed for at kunne være med til at bestemme retningen for praktikperioden og sætte mit præg på virksomheden”, siger tidligere praktikant Magnus Munk Nielsen.

Alt det praktiske

  • Praktikperioden ligger i efterårssemestret 2024, gerne fra august/september til juleferien/primo januar 2025
  • Vi forestiller os, at arbejdstiden er mellem 30 og 37 timer om ugen og med hensyntagen til evt. skole
  • Praktikken foregår på vores fabrik i Ry
  • Praktikken er ulønnet, men vi betaler for din frokost i vores (ret fantastiske) kantine

Vil du høre mere?
Du er velkommen til at kontakte Planning Manager Dorthe Hoffmann Atzen på (+45) 27 77 75 71 for at høre mere om praktikpladsen.

Vi ser frem til at høre fra dig! Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer alle kandidater løbende.