Jobbet "Studentermedhjælper til studieadministrative opgaver (Det Tekniske Fakultet)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Studienævnssekretariatet forbereder behandling af samtlige studentersager på Det Tekniske Fakultet. Du får en vigtig rolle i den forbindelse. 

Som studentermedhjælper er du primært tilknyttet to medarbejdere, der arbejder med studentersager.  Din arbejdsopgave vil være at journalisere og sagsbehandle studentersager ved bl.a. at indhente manglende oplysninger fra studerende, indhente vurderinger fra fagmiljøet og udfærdige udkast til afgørelser på den studerendes sag. 

Der vil også være perioder, hvor du vil have opgaver tilknyttet medarbejdere, som arbejder med studieordninger, optag og dimission. Her får du mulighed for får indsigt i fakultetets kvalitetsarbejde gennem opdatering af fagbeskrivelser eller kursusdatabase eller hjælpe med til at gøre optagelsesprocessen til ingeniøruddannelserne god og effektiv f.eks. via opgaver ifm. testbaseret optag på fakultetet.  

Udtalelse fra vores tidligere studentermedhjælper:

”Det har været en fornøjelse at arbejde som HK-studentermedhjælper i studienævnet. Selvom jeg ikke havde erfaring med journalisering eller sagsbehandling før, blev jeg sat virkelig godt ind i det af mine kollegaer, og der gik ikke længe, før jeg selvstændigt kunne sidde med sagerne. Havde man spørgsmål, så var kollegaerne altid klar til at hjælpe. Der er et meget godt arbejdsmiljø, og jeg fik lov til selv at styre mine arbejdstimer, hvilket jeg værdsatte meget højt under eksamensperioderne. Herudover fik jeg et virkelig bredt netværk på fakultetet.”

Dine kvalifikationer

For at komme i betragtning til jobbet skal du være indskrevet som studerende ved SDU.

 

Vi forventer, at du:

  • Er god til at holde overblik
  • Er detaljeorienteret, selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
  • Er god til at samarbejde
  • Hurtigt kan tilegne dig ny viden, og at du er lærenem
  • Kan overholde deadlines og aftaler
  • Har gode IT-færdigheder og hurtigt kan sætte dig ind i nye programmer og systemer
  • Har gode skriftlige kompetencer på dansk og engelsk
  • Har god forståelse for arbejde i en politisk styret organisation

Kendskab til IT-systemer som Acadre, SharePoint, ODIN, Sitecore og STADS vil være en fordel, men er på ingen måde et krav. 

Vi kan tilbyde dig:

  • En gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer og fleksible arbejdstider
  • En mulighed for at få erfaring med at arbejde i en stor, kompleks videnorganisation, særligt indenfor administration og administrative systemer
  • En velfungerende arbejdsplads med fokus på stærke kompetencer, trivsel og arbejdsglæde. 
  • En fast plads på et kontor med de to medarbejdere, du får tæt samarbejde med. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Specialkonsulent Alexandra Vahala Hvass (e-mail: avh@tek.sdu.dk; telefon: +45 6550 7311). 

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. april 2024.

Ansøgningsfrist er d. 6. marts 2024, og samtaler forventes afholdt i uge 11.
 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

OM OS

SDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. Syddank Universitet er et universitet i international klasse med dybe rødder i Syddanmark. Siden grundlæggelsen har SDU været drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet.

De 21. århundredes store udfordringer er kendetegnede ved at være komplekse og mangefacetterende; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny - og ofte tværvidenskabelig - forskningsbaseret viden, og Syddansk Universitet er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen.

Værdi, kvalitet, talentfulde menneskser og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.