Jobbet "Studentermedhjælper til marked og grøn omstilling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være en del af en organisation, der arbejder benhårdt for, at Danmark når i mål med den grønne omstilling? Så kom og bliv en del af vores arbejde med at udvikle markedsrammer i Danmark og Europa – både for transport af naturgas og grønne gasser.

Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup, hvor du arbejder sammen med 16 kolleger i afdelingen Gasmarked, som udvikler markedsdesign til naturgas, biogas og brint, og som hjælper kunderne i deres daglige drift. Samtidig understøtter vi danskernes forsyningssikkerhed gennem markedsforståelse fra data og dialog, og sikrer troværdig dokumentation af grøn værdi i grønne gasser. Vi arbejder tæt sammen både internt i afdelingen, og i berøringsfladen med andre afdelinger bredt i Energinet. Vi har en uformel tone og motiveres af at skabe resultater. Du kommer derfor hurtigt til at få ansvar i vores afdeling.

Du kan se frem til et job, hvor du bliver udfordret og vokser med opgaverne. Jo mere du leverer og tager ansvar, jo mere er der mulighed for yderligere ansvar. Som studentermedhjælper er omdrejningspunktet i dine opgaver at bidrage til:

  • Market insight for det danske og europæiske gasmarked, hvilket bl.a. indebærer at følge og formidle, hvilke faktorer der påvirker naturgasprisen
  • Markedsudvikling for naturgas og grønne gasser
  • Facilitering og udarbejdelse af information til markedsaktører

”Det er vigtigt, at du er engageret og tager ejerskab for at løse vigtige opgaver, som kan være forskelligartede, da vi kan og skal skabe værdi på mange områder. Vi søger en profil med et stærkt fagligt fundament samt evnen og viljen til at bidrage på tværs af fagligheder. Som leder er jeg fokuseret på, at vi gør en forskel, og at vi er udviklingsorienterede. Jeg sætter retning og uddelegerer mest muligt med basis i tillid, og at vi skal have det sjovt sammen. Derfor prioriterer jeg også, at du får den hjælp og support, du har brug for, for at kunne lykkes med dine opgaver ” fortæller afdelingsleder Clement Johan Ulrichsen.

Analytisk, kommunikator og dataforståelse

Du er i gang med en akademisk uddannelse, som giver dig en god ballast til at løse ovenstående opgaver, og som giver dig gode analytiske værktøjer. Det er vigtigt, at du er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Kendskab til energi- og klimaområdet eller kommerciel, økonomisk eller markedsmæssig indsigt er en fordel, ligesom erfaring med eller interesse for at bearbejde og formidle viden er det. Endelig er kendskab til eller erfaring med dataværktøjer som fx Excel eller Python også et plus.

Som person er du engageret og samarbejdsorienteret – og du har det afslutter-gen, der skal til for at nå i mål med opgaverne. Samtidig er du nysgerrig og hurtig til at tilegne dig ny viden.

En fleksibel arbejdsplads - med en stærk vision

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Med værdierne mod og tillid som fundament stræber vi konstant efter at udvikle både vores organisation og de enkeltpersoner, der udgør den. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier er Energinet en fleksibel arbejdsplads ud over det sædvanlige. Hos os får du stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet. Læs mere om vores medarbejderfordele HER.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”søg stillingen”, så vi har den senest 18. februar 2024. Vi holder samtaler 23. februar 2024. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Clement Johan Ulrichsen på tlf. 3092 3110.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.