Jobbet "Struktureret Junior Sustainability Consultant" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sund & Bælt udvikler, bygger og driver infrastruktur, der forbinder mennesker. Vi ønsker igennem vores anlægsprojekter at bidrage til social bæredygtighed ved at bygge ansvarligt og promovere den danske arbejdsmarkedsmodel. Vores projekter tæller bl.a. Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland, Storebælt- og Øresundsbroen. 

Om stillingen
Vi leder efter en kollega til at supportere vores indsats med at skabe ordentlige arbejdsvilkår, især for de mange medarbejdere på vores byggeprojekter, så de får den aftalte løn og arbejdstid. Arbejdet består bl.a. i at håndtere dokumentation og data og bidrage til forskellige former for tilsyn med entreprenører. Disse metoder skal vedligeholdes og udvikles, og her får du en nøglerolle.

Du vil være ansvarlig for, at de data, som Sund & Bælt modtager fra entreprenører på det sociale område, f.eks. angående bolig og løntilsyn, tjekkes, valideres og omdannes til solide analyseprodukter, som dashboards og rapporter, der kan overskueliggøre og formidle vores indsatser. Du vil desuden supportere vores dialog med vigtige interessenter, som fagforeninger og entreprenører, med research og analyser. Formålet er at Sund & Bælt som drifts- og bygherre får viden om vores entreprenørers og leverandørers aktiviteter, så vi afdækker risici og sikrer ordentlige vilkår.

Opgaverne:

  • Analysere og behandle dokumentation fra entreprenørers månedsrapporter
  • Sikre kvaliteten af data i organisationens ledelsesrapportering og KPI-setup
  • Indgå i dialog med eksterne konsulenter ifm. løntilsyn
  • Levere research og data til præsentationer, årsrapporter, m.v., herunder CSRD-rapportering
  • Bidrage til videreudviklingen af dashboards og andre rapporterings- og formidlingsformater
  • Bidrage til øget struktur, bedre arbejdsgange og værktøjer, bl.a. en app til monitorering

Organisationen
Du vil blive en del af Sund & Bælts afdeling for social bæredygtighed og vores team for arbejdsvilkår. Afdelingen er også ansvarlig for arbejdsmiljø og lærlinge. Vi er ni kolleger som brænder for at skabe ordnede forhold for de mange mennesker, der arbejder på vores projekter. Vi bruger meget tid på at udvikle afdelingen gennem faglige og sociale tiltag, og vægter fællesskab og sparring højt. Vores afdeling er en del af Sund & Bælts division for bæredygtighed og myndigheder og der vil være rig mulighed for læring og sparring på tværs af emner inden for bæredygtighed og byggeri.

Om dig
Du er interesseret i samfundsforhold, bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar. Vi forestiller os at du er struktureret og vil arbejde i dybden med data, men det er lige så vigtigt at du har kritisk sans, og kan omsætte arbejdet med data til praksis der skaber bedre vilkår i den virkelige verden. Arbejdet forudsætter en god forståelse for Excel og resten af Microsoft Office-pakken. I arbejdet vil du stifte bekendtskab med Power BI, men erfaring her er ikke nødvendigt. Vi benytter derudover en række dokumentationssystemer relateret til byggebranchen, som du skal have mod på at lære. 

Du kan komme fra f.eks. samfundsfaglige uddannelser eller jura, men vigtigere end din baggrund er evnen til at arbejde struktureret og selvstændigt. Relationelle kompetencer er et must for at kunne navigere i en stor og kompleks organisation og du skal kunne trives med at operere i et internationalt miljø omgivet af alt fra byggefolk til revisorer. Du kan komme direkte fra uddannelse eller have nogle få års erfaring.

Vi tilbyder
En lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og andre, relevante personalegoder, så som god kantineordning og gode udviklingsmuligheder. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så arbejdsliv og privatliv kan hænge godt sammen. Dit arbejdssted vil være i København med lejlighedsvise ture til kontoret i Rødbyhavn. 

Ansøgning
Upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link senest d. 15. juni 2024 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for social bæredygtighed, Oliver Sellner Vonsild, på tlf. 26811194.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.