Jobbet "Specialist indenfor katodisk beskyttelse af betonkonstruktioner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver en del af et engageret og velfungerende team i FORCE Technology, som arbejder bredt med rådgivning og undersøgelse af betonkonstruktioner, hvor høj faglighed og en uformel kultur går hånd i hånd.

Dit fokusområde vil være en unik komposition af design og rådgivning af katodisk beskyttelse, service og fejlfinding samt forskning og udvikling af komponenter, som indgår i katodisk beskyttelse af betonkonstruktioner.

Der arbejdes tæt sammen med vores afdeling der producerer og installer katodisk beskyttelses systemer. Det giver en enestående kobling mellem at rådgive om og producere de endelige komponenter hvorved der opnås en unik synergi mellem specialist og det endelige produkt.

Om jobbet
Som specialist indenfor katodisk beskyttelse vil du have ansvaret for at rådgive kunder både nationalt og internationalt, som tegner aktører indenfor svømmeanlæg, energisektorens nukleare anlæg og infrastruktur mv.

Du får i FORCE Technology berøring med en stor kontaktflade og mulighed for at udvikle din specialistviden i samarbejde med landets førende materialespecialister.

Nogle af dine nøgleopgaver bliver:

  • Kunderådgivning
  • Skadesopklaring & inspektion
  • NDT-målinger i beton
  • Deltage i design og service af KB-anlæg
  • Lettere projektledelse, erfaring er en fordel, men ikke et krav.

Du vil referere til Theis Pommergaard Seier, Director of Department, og dit arbejdssted bliver med base på vores lokation i Brøndby. Du kan forvente ca. 20 årlige rejsedage.

Din profil
Vi forestiller os, at du kommer med en relevant teknisk uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, elektriker eller procesteknolog.

Det er en stor fordel, hvis du allerede har materialekendskab, men har du nysgerrigheden og interessen for korrosion af metaller, skal vi nok sikre din faglige indsigt.

Det er en fordel hvis du har CP1, 2 eller 3 indenfor katodisk beskyttelse, men det afgørende er din interesse for katodisk beskyttelse af beton. Vi sikrer, at du får en grundig oplæring!

Som rådgivende specialist besidder du en høj grad af faglig stolthed og integritet og tager naturligt ejerskab for dine opgaver og for at lykkes i rollen er det derfor afgørende, at du:

  • Er udadvendt og har god kundeforståelse og sætter en ære i at følge dine opgaver – og kunder – fra start til slut i processen
  • Er struktureret i din opgaveløsning og har stor nysgerrighed på at tilegne dig ny viden.
  • Du kan begå dig i skift og tale på dansk og engelsk.

Yderligere information
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.

Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Theis Pommergaard Seier på 42627859.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder