Jobbet "Specialist i bygningers varmeforsyning - Esbjerg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en ny kollega til vores enhed i Energistyrelsen Esbjerg, som vil være en del af et tværfagligt team, hvor energieffektivisering, puljeadministration og digitalisering er i fokus.

Om jobbet
Du bliver del af et team, som skal administrere offentlige tilskudsordninger, der giver støtte til energirenovering af bygninger. Nogle ordninger er under udarbejdelse; andre skal løbende evalueres og justeres. Dit primære arbejdsområde vil blive at varetage nye og nuværende støtteordninger, som omhandler konverteringsprojekter, hvor olie- og gasfyr erstattes med varmepumper eller fjernvarme. Det er derfor en forudsætning, at du har indgående viden og erfaring på disse områder, og formår at omsætte dine kompetencer til konstruktive input, både inden for policy udvikling og administration.

Om dig
Du har en faglig baggrund inden for bygningers varmeforsyning og har kendskab til nationale og internationale initiativer på området, herunder bygningsreglement mv., og vi forestiller os, at du er ingeniør eller har en tilsvarende teknisk baggrund. 

Vi lægger vi vægt på, at du: 

  • har viden om og erfaring med varmepumper,
  • er en holdspiller med gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfagligt samarbejde,
  • har gode formidlingsevner og kan deltage i møder med interne og eksterne parter, herunder brancheorganisationer og andre interessenter,
  • kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og struktureret,
  • trives med opgaver inden for flere forskellige områder, samt
  • er engageret og initiativrig og har en positiv tilgang til kollegaer og nye arbejdsopgaver.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er ca. 650 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Du vil blive en del af enheden Puljeadministration i Center for energiadministration, som yderligere består af tre enheder med ca.100 medarbejdere. I centret forvaltes en række ordninger, der alle har til formål at fremme af den grønne omstilling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse. 

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Niels Bohrs vej 8D, 6700 Esbjerg. 

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Heidi Ingeman Koch på tlf. 3392 7420 eller chefkonsulent Kaj Isaksen på tlf. 3392 7467.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Ansøg" på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 19. april 2021.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.