Kalundborg Forsyning er på udkig efter dynamiske og initiativrige projektledere til Plan & Projekt Spildevand og Renseanlæg

Er du klar til at blive en del af en fremadstormende virksomhed, der prioriterer innovation og bæredygtighed? Har du erfaring med at lede anlægsprojekter af forskellige størrelser og kompleksitet fra start til slut? Og kan du navigere smidigt gennem samarbejde på tværs af organisationen for at nå målene inden for tidsramme og budget?

Vi søger to dedikerede projektledere, der kan håndtere en bred vifte af anlægsprojekter i forsyningsnettet: fx renovering, separat kloakering, klimasikring, LAR-løsninger, renoveringer og ombygninger af vores renseanlæg. Du vil være ansvarlig for at involvere relevante interne og eksterne interessenter, mens du sikrer, at projekterne når i mål til tide. Hos Kalundborg Forsyning får du muligheden for at være med til at forme fremtidens løsninger inden for spildevand og renseanlæg i en organisation, der værdsætter din passion, din indsats og din evne til at levere resultater. Er du klar til at tage udfordringen op? Så send os din ansøgning i dag, og bliv en del af vores ambitiøse hold!

Ansvarsområder og opgaver
Du vil blive tilknyttet afdelingen Plan og Projekt Spildevand og Renseanlæg, som består af en team af engagerede medarbejdere, der spænder fagligt bredt. Der er et stærkt tværfagligt samarbejde for områderne spildevand og rens, hvor du vil arbejde sammen med mange af husets medarbejdere. Dine primære opgaver vil være at have ansvaret for at lede anlægsprojekterne sikkert i mål. Derudover vil dine primære opgaver omfatte følgende:

  • Gennemførsel af anlægsprojekter i samarbejde med projektteamet.
  • Faglig sparring til de øvrige projektledere, og projektdeltagere.
  • Tilsyn med anlægsarbejder.
  • Samarbejde og koordinering af arbejdet med driften.
  • Dialog med kunder og interessenter omkring løsningerne.

Faglige og personlige kvalifikationer
Det forventes af dig, du har en relevant og eller teknisk faglig uddannelse på minimum bachelorniveau og dertil erfaring med projekt- og anlægsafvikling. Derudover skal du være løsningsorienteret, og struktureret i dit arbejde.

  • Evne til at læse, skrive og udtrykke sig flydende og præcist på dansk i skrift og tale, herunder Håndtering på brugerniveau af MS Office pakken, og web baserede programmer.
  • Realkompetencer eller en formel uddannelse i projektledelse.
  • Evne til at indgå positivt i tværfagligt samarbejde og tværfaglige projektgrupper
  • Ubetinget integritet, troværdighed og økonomisk ansvarlighed
  • Kendskab til udbudslovgivningen, kontrakter og kontraktstyring

Derudover er forsyningsbranchen i konstant udvikling, så du skal derfor have lyst til løbende at udvikle din faglighed ved at deltage i intern vidensdeling, uddannelse, kurser og relevante faglige netværk.

Vi kan tilbyde
Kalundborg Forsyning er en moderne multiforsyning, hvor du som medarbejder har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og udførelsen af dem. Selvom det er en virksomhed i vækst, er det en næsten familiær virksomhed, hvor alle kender alle, og hvor medarbejderne præger virksomheden. Kalundborg Forsyning har samtidig et stærkt værdigrundlag.

Du refererer direkte til afdelingsleder for Plan og Projekt Spildevand og Renseanlæg. Du vil blive aflønnet efter kvalifikationer og lokal overenskomst. Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.