Jobbet "Projektleder - Campus Service" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som anlægsprojektleder i CAS får man ansvaret for at gennemføre projekter i tæt samarbejde med dygtige kolleger samt eksterne entreprenører, leverandører og ingeniør- og arkitektrådgivere. Man får ansvaret for at koordinere med alle interessenterne samt ansvar for udbudsforløbet, arbejdsmiljøet, de bæredygtige elementer og meget mere. Mange af CAS’ projekter er tværfaglige, hvori anlægsarbejder indgår, såsom byggemodning, parkerings- og fortovsområder, torve og LAR løsninger, idet der er et stort fokus på at skabe de gode, bæredygtige løsninger for DTU.

Projektleder med lyst til udvikling i samarbejde med inspirerende kolleger
Du vil få et selvstændigt ansvar for egne anlægsprojekter. Du vil arbejde tæt sammen med CAS specialister inden for drift, byggeri, økonomi og jura, og du vil være involveret i projekterne fra den tidlige idé til aflevering. Du vil komme til at arbejde meget sammen med eksterne rådgivere og – entreprenører samt DTU’s driftsorganisation og din linjeledelse samt andre projektledere i CAS.

Det vil være en vekslede hverdag med mangeartede relationer og projekter, som vil foregå på DTU’s områder, der skaber sammenhæng mellem bygningsmassen. Dine projekter vil have både lav og høj kompleksitet og du vil veksle mellem projekter, hvor du får ansvaret for ledelse af de tidlige afklaringer, i forbindelse med byggeprojekter, over i projektledelse omhandlende renoveringsopgaver af større og mindre kloak-, anlægs- og afvandingsprojekter, jf. DTU’s 10 årsplan. Ved akut opståede større udfordringer vil det være naturligt, at du indgår i et samarbejde med drift organisationens HVAC afdeling.

Fagligt forestiller vi os, at du:

  • er uddannet ingeniør, kloakmester eller lign. og at du har et bredt kendskab til afløbssystemer, klimatilpasning, belægninger og byggemodninger, herunder også koordinere andre forsyninger.
  • har et solidt og eventuelt veldokumenteret kendskab til projektledelse
  • har viden og erfaring i rollen som bygherre, bygherrerådgiver eller rådgivende ingeniør.

Personligt forventer vi, at du:

  • arbejder selvstændigt med dine projekter
  • ønsker et arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dine arbejdsmetoder og din faglighed.
  • trives med at have en bred kontaktflade til brugere, driftsfolk, rådgivere og entreprenører
  • bidrager til at skabe et uformelt og imødekommende miljø, hvor hjælpsomhed og involvering er nøgleord
  • trives i projekter, hvor det er mange interessenter og hvor der i planlægningen af dine projekter, tages hensyn til universiteters drift, dvs. undervisning og forskning.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et job i et inspirerende og spændende miljø. Vi tilbyder en arbejdsplads med en humoristisk og uformel omgangstone i en flad struktur. Vi sætter vores projektlederes personlige udvikling højt og forsøger at skabe variation i de daglige opgaver, og at skabe en samhørighed, der giver en god fælles arbejdsplads, hvor vi hjælpes ad med at løse vores opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i en fast stilling. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AC overenskomsten eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for forhandling af et tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer med flextid pr. uge inklusive frokost.

Dit arbejdssted bliver DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning senest torsdag den 5. januar 2023. Åbn linket ”ansøg”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. Vi vil afholde samtaler løbende.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Heidi Rydstrøm på 9351 1476.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.