Jobbet "Product Owner søges til agilt udviklingsteam" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Udvikling & Arkitektur ICE søger en Product Owner (PO), som kan sikre fremdrift og styring i et af vores agile teams. Som PO bliver du en del af et agilt team i rivende udvikling. Afdelingen, som du bliver en del af, har en bred vifte af kompetencer og profiler og består af flere teams med godt samarbejde på tværs. Projektet, ICE, skaber løsningen for ejendomsvurderinger i Skatteministeriet, og består af over 10 agile udviklingsteams, samt flere støttefunktioner. Din rolle vil være som PO i et team, der bygger sagsbehandlingssystemet til Vurderingsstyrelsen (VURDST).

Om jobbet
Rollen som Product Owner i ICE indeholder store muligheder for at få en aktiv rolle og et bredt ansvar og derigennem sikre, at udviklingen går i bedste retning. Du kommer endvidere til at benytte den forretningsorienterede tilgang, du allerede har erfaring med. Er du samtidig vant til at kigge ind i opgaver med forståelse for UX design og brugervenlighed, er det et yderligere plus.

Dine opgaver vil være:

  • Prioritering af opgaver i samarbejde med Kontorchef, Product Management og VURDST
  • Koordinering af releases, samt sikre at applikationerne til VURDST lever op til forretningens krav
  • Deltager i planlægning af PI’s og iterationer, formidler de detaljerede behov til teamet og være til rådighed for uddybning af dem under leverancen
  • Prioritering og grooming af backlog
  • Ansvarlig for at sikre brugbarheden af løsningen i samarbejde med UX-designer

Om dig
I rollen som PO skal du:

  • Sikre fremdrift i optimal retning
  • Tage beslutninger i samråd med Kontorchef, Product Management og meget gerne også på egen hånd
  • Arbejde tæt sammen med teamets Scrum Master
  • Sikre at forretningsværdier tilgodeses
  • Samarbejde med øvrige PO’ere, Business Analysts og Scrum Masters
  • Bruge din erfaring med det agile setup
  • Bruge dit kendskab til rammeværket SAFe

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som understøtter en tværfaglig tilgang til opgaverne, og du har erfaring med at arbejde i et agilt team. Du har et godt kendskab til it-udvikling og har stærke analytiske og kommunikative kompetencer. Som person er du vedholdende og trives i en stor organisation. Du arbejder struktureret og har en systematisk og positiv tilgang til opgaverne. Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt. Det er vigtigt, at du har interesse for at arbejde i et tværorganisatorisk miljø, hvor du har fokus på at omsætte opgaver til konkrete løsninger.

Som person er du både visionær og praktisk – du kan se slutmålet og den realistiske vej frem til det. Du har en naturlig autoritet og kommunikerer klart og tydeligt, hvilket skaber tillid, engagement og følgeskab. Du er god til at skabe relationer med mange forskellige typer af mennesker og i stand til at håndtere modstand. Du arbejder energisk og vedholdende samtidig med, at du bevarer en god tone og et godt humør.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 30. maj 2023.

Vi gør opmærksom på, at der er tale om et genopslag.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Anders Tejs Knudsen på telefon 20 42 00 52.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder