Jobbet "Praktik inden for Mekanik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger praktikanter inden for flere områder: Existing ProductsR&D og Produktionsteknik.

Existing Products kan du arbejde med analyse, gennemgå tekniske produktforbedringer, lave kostoptimeringer og mindre mekaniske udviklingsprojekter for at forblive konkurrencedygtig. Du vil være med til at gennemføre kvalitetsforbedringsopgaver og reklamationsbehandling og du vil være i dialog med både interne og eksterne parter. I Existing Products er du nøglepersonen for produktets fremtidige levetid!

R&D vil du arbejde med nuværende udviklingsprojekter og tage del i processen fra ide til løbende produktion. Opgaver kan være mekaniske beregnings- og konstruktionsopgaver, praktisk gennemførelse af test og analyse relateret til egne opgaver og dokumentation af eget arbejde gennem udviklingsforløbet.

Inden for Produktionsteknik er du med til at specificere og udvikle produktionsudstyr, som både kan være traditionelt udstyr, men også automatisering med collaborative robotter m.v.. Arbejdet sker i tæt samarbejde med medarbejderne i produktionen og eksterne leverandører og du får derfor en bred kontaktflade kombineret med tekniske udfordringer.

Eksempler på tidligere projekter - projekterne varierer efter kvalifikationer og interesser:

  • Lokalisere støjkilder på vores elektrisk drevne søjler og finde ud af hvordan disse støjkilder fjernes/reduceres. Konstruktion, opbygning af prototyper og test af de udvalgte koncepter.
  • Udarbejdelse af idekatalog af forskellige bremsetyper til vores DC motorer. Sammenligning af de forskellige koncepter og udvælgelse af de bedst egnede til vores applikationer. Konstruktion, opbygning af prototyper og test af de udvalgte koncepter.
  • Design og konstruktion af en test maskine/udstyr der skal kunne måle moment på forskellige sling-fjeder bremser. Udstyret skal kunne CE mærkes og programmers til forskellige typer bremser, og skal designes på en sådan måde at det kan betjenes af instrueret personel på flere produktionssites.

Vi søger dig, som

  • er i gang med en relevant ingeniøruddannelse og brænder for mekanik
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • vil have hands-on erfaring og en fagligt stejl læringskurve
  • har et positiv og imødekommende mindset
  • kan se ting fra flere perspektiver
  • bliver motiveret af faglige udfordringer
  • taler og forstår dansk på grundlæggende niveau

Hvorfor LINAK?

  • Du får løn under praktikperioden
  • Du får betalt kollegieværelse, hvis du ikke bor i nærheden
  • Du får ansvaret for egne projekter og mulighed for at afprøve teori i praksis
  • Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt med sparring fra den praktikansvarlige og engagerede og dygtige kollegaer
  • Du får mulighed for samarbejde til dit kommende afgangsprojekt
  • LINAK arrangerer sociale arrangementer med 15+ andre praktikanter i virksomheden

Når du ansøger

  • skal du udtrykke dét du brænder allermest for at arbejde med under din praktik
  • skal du beskrive din motivation for at vælge LINAK som praktiksted
  • skal din ansøgning indeholde dit foreløbige karakterudskrift
  • skal din ansøgning indikere tidsrammen og tidspunkt for praktikken

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være praktikant hos LINAK, kan du klikke her.

Ansøgningsfrist til forårssemesteret 2024: 14. november 2023. Start: februar 2024

Ansøgninger behandles løbende og der kan indkaldes til samtaler før ansøgningsfristen. 

Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores HR konsulent Line Jessen på tlf. 73151745.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.