Jobbet "One Stop Moms 2 søger 2-3 erfarne driftsspecialister af middleware" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du godt lide den ”puls” som opstår, i at sikre stabil drift og kvalitetsbevidst håndtering af incidents? Er du interesseret i at sikre en sikker og moderne drift af middleware og infrastruktur, så er det muligvis dig, som vi står og mangler.

OSM2-systemet håndterer de nye EU-Momsregler, hvilket har stor betydning for dansk erhvervsliv, og vi er med til at gøre en forskel. I kontoret arbejder vi tæt sammen med Skattestyrelsen, som sikrer lettelser til erhvervslivet og mere fair konkurrence på tværs af EU samt nedbringer svindlen med moms. OSM2-systemet er live og bliver løbende udviklet.

Du vil blive en del af en større it-udviklingsorganisation og en af de første opgaver, som du skal være med til at løse er at få etableret et nyt team omkring driften af al middleware i OSM2. Som en del af dette nye team er det vigtigt at skabe en kultur for kontinuerlig læring og forbedring. Opstarten af et nyt team er en spændende mulighed for at gøre en positiv forskel.

Som den erfarne driftsspecialist du er, skal du dels fremme kommunikation og samarbejde, samt proaktivt hjælpe med at overvåge systemet, sikre en stabil drift og løbende opdatere platformen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Etableringen af det nye team starter med dig og der er behov for flere forskellige profiler og roller. Det er derfor vigtigt for os, at du er nysgerrig af natur og trives i et dynamisk opstartsmiljø.

Du vil blive en del af et nyt middleware driftsteam, der varetager 2nd line support på middleware og infrastruktur for OSM2. Teamet har det samlede ansvar for denne drift og vil i nogle tilfælde delegere opgaver videre til andre supportteams i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen som allerede drifter dele af programmets platform.

Jobbet vil være fokuseret omkring, drift og vedligehold af middleware i OSM2, herunder incidenthåndtering, problem management, change management og vedligehold.

De generelle driftsopgaver er bl.a. at:

  • Opdatere infrastrukturen og middleware, så vi kan levere høj kvalitet og effektive løsninger til vores brugere
  • Fejlfinde og løse eventuelle problemer, der måtte opstå i middleware. Dette vil i praksis være en 2nd og 3rd level support for OSM2 programmet
  • Etablering, beskrivelse og udførelse af driftsrutiner
  • Overvåge og vedligeholde infrastrukturen og middleware, så vi sikrer en stabil drift og lever op til de aftalte service levels
  • Vedligeholdelse af recovery-strategi, samt planlægning, eksekvering og test af backup/restore
  • Opsætning/vedligehold af monitoreringen på platformen
  • Dokumentere infrastrukturen og sikre, at relevant information er tilgængelig for resten af teamet  

Af mere tekniske driftsopgaver kan følgende være opgaver du vil have:

  • Udvide eller reducere ElasticSearch-clusteret efter behov, samt konfigurering af ElasticSearch-indekser, replikering og shards for at optimere ydeevnen og skalerbarheden
  • Styre ElasticSearch-indekser og shards, så data er tilgængelige og beskyttet mod tab, samt implementering af ElasticSearch ILM politikker
  • Konfiguration, vedligehold opdatering af Kafka-brokere og -tjenester for at sikre, at de fungerer optimalt og kan håndtere den belastning, de bliver udsat for
  • Overvågning af DLQ diskforbrug samt
  • Opdatering af Keycloak-server og -database

Om dig
Vi forestiller os, at du har flere års solid erfaring indenfor infrastrukturdrift, gerne med en baggrund fra softwareudvikling. Du har lysten og ‘drive’ til at medvirke i opbygningen af et effektivt og sikkert setup omkring driften af middleware i OSM2. Du har solid indsigt i skalerbarhed, sikkerhed, vedligeholdelse og tilgængelighed samt kontinuerlig integration, test og idriftssættelse. Du har desuden kendskab til supportprocesser, ITIL og ITSM.

Vi ser meget gerne, at du har erfaring fra større IT-organisationer, og IT-udviklingsprojekter. Du har en relevant IT-uddannelse f.eks. som ingeniør eller som datamatiker. Du kan også have opnået dine kompetencer gennem relevant erhvervserfaring.

Du er ekspert i infrastrukturdrift, og du har kendskab til agile metodikker som rammeværktøj og er vant til at arbejde efter agile metoder i dit arbejde. Derudover ser vi det som en fordel, at du er kvalitetsbevidst og har øje for detaljen samt, at du proaktivt tager et ansvar for at få løst de knaster, der opstår i systemet.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til middlewaredrift på en container platform.

Vi ser gerne, at du også har beskæftiget dig med flere af følgende teknologier/værktøjer:

  • ElasticSearch
  • Logstash
  • Kibana
  • Beats
  • Kafka + Kafka Zookeeper
  • Helm
  • Spring Cloud Gateway
  • KeyCloak
  • Podman
  • Grafana + Prometheus
  • Zabbix
  • Github

Du har lyst til at arbejde med mange forskellige og nye teknologier, du er løsningsorienteret og tænker kreativt, når det kommer til anvendelsesmulighederne. Du er social og handler proaktivt, og du opbygger viden i tæt samarbejde med dine kolleger. Du vil på sigt og først efter grundig oplæring og introduktion skulle kunne indgå i teamets vagtordning, som er en attraktiv rådighedsvagt som varetages fra hjemmet ca. en uge per måned. Vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Dit kontor
Du bliver ansat i kontoret OSM2 Drift. Dine nye kollegaer har forskellige faglige baggrunde og erfaringsniveau, men har dét til fælles, at de alle er motiverede i forhold til at sikre en effektiv IT-drift og udvikling. Vi hjælper og støtter hinanden i at komme fælles i mål med vores opgaver. Vi lægger stor vægt på vidensdeling og læring, og vi trives rigtig godt i vores arbejde.

Med ca. 1800 ansatte i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er der ligeledes god grobund for karriereudvikling og for at møde nye spændende mennesker, enten i fagligt øjemed eller til et socialt arrangement.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 30. januar 2023. Der kan indgå caseløsning, en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karin Dahlmann Nielsen på tlf. 72383820.

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder