Microsoft Dynamics 365-specialist
Vil du videreudvikle smarte, effektive løsninger, der har en fundamental betydning for den grønne omstilling?
Så bringer den her mulighed måske lidt lys i jobsøgningen – for du bliver en del af en innovativ og samfundskritiks virksomhed, der sørger for, at lampen lyser i parken, på strøget og på sportsanlægget.
”Du bliver en del af et team, hvor vi er meget stolte af det, vi laver. Derfor kommer du også til at lave kvalitetskode – og du får tid til at gøre dit arbejde ordentligt,” fortæller afdelingsleder Henrik Holten.
Velkommen til det gamle generatorhus
I det gamle, nyrenoveret generatorhus i Haslev finder du din nye afdeling og andre kollegaer, der består af dygtige og erfarne udviklere og Dynamics konsulenter, samt en scrum master og en product owner. I det daglige arbejder vi med udviklingsopgaver, analyse og drift – med en tilgang baseret på DevOps.
”Vi er gode til at støtte hinanden fagligt. Her er der ikke noget, der er dit og mit – det er vores. Og så har vi et tæt kollegaskab, hvor det er vigtigt for os at have det sjovt sammen,” uddyber afdelingsleder Henrik Holten
Du arbejder i spændingsfeltet mellem forretning og IT
MS Dynamics 365 er det centrale omdrejningspunkt i vores systemlandskab. Det betyder, at du får et stort ansvarsområde, der både dækker over Sales, Field service, Customer Service og selvfølgelig Power platformen og Dataverse.
Som vores nye Dynamics 365-specialist får du ansvaret at udvikle, implementere, integrere og vedligeholde 365-løsninger i tæt samarbejde med forretningen og de øvrige udviklingsteams.
Du kommer derfor til at arbejde i spændingsfeltet mellem forretning og IT, hvor du skal være med til at sikre, at vi:
- understøtter forretningens behov og strategier
- udvikler bæredygtige løsninger, der skaber værdi for resten af Andel.
Du får derfor en alsidig rolle, hvor du både styrker kommunikation mellem IT-udvikling og forretningen, og samtidig udvikler og implementere løsninger i Dynamics 365 platformen
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.
Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Løn efter kvalifikationer indeholder bl.a. forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.
Microsoft Dynamics365-erfaren og forretningsorienteret
Det afgørende i denne her stilling er, at du er positiv, proaktiv, udadvendt og god til at skabe relationer. Samtidig skal du også kunne lide at være i tæt samarbejde med forretningen og andre udviklingsteams.
Og så har du selvfølgelig lyst til at udvikle dig, ligesom du sætter en ære i at dele din viden med resten af teamet, så vi konstant holder et højt niveau.
Det er et krav at du:
- har erfaring med Dynamics 365, konfiguration, udvikling og drift
- har erfaring med Power-platformen, f.eks. Power BI, Power Apps, Power Flow etc.
- er forretningsorienteret, og du brænder efter at forstå kundens behov.
Hvis du endda har erfaring med at arbejde i agile teams såvel som .Net-platformen, C#, Microsoft Azure, så er du et skridt foran – ellers skal vi nok sætte dig ind i det hele.
Et Andel i bevægelse – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt og senest den 31. januar 2023. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Henrik Holten på telefon 21 55 23 54.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.
Vi glæder os til at høre fra dig!