Jobbet "Klimapraktikant i Dansk Erhverv" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du gerne være med til at bekæmpe klimaforandringerne? Vil du arbejde for, at virksomheder og iværksættere får bedre rammevilkår for at accelerere den grønne omstilling? Er du glad for politik, og har du en skarp pen?
Så bliv praktikant i Dansk Erhvervs Klima-, Energi- og Miljøafdeling i efteråret 2024.

Jobbet
Dansk Erhverv er 18.000 virksomheders stemme i det politiske system. Det er vores ambition, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i og verdens bedste til grøn omstilling.
I Klima-, Energi- og Miljøafdelingen arbejder vi med klima og grøn omstilling generelt, grøn konkurrenceevne, vedvarende energi, elektrificering, miljølovgivning, cirkulær økonomi, affald, bioteknologiske klimaløsninger og grønne fødevarer i både Danmark og EU. Som praktikant vil du skulle bidrage til afdelingens politikudvikling, public affairs-indsatser og kommunikations- og pressearbejde.

Dine opgaver kan bl.a. omfatte at:

  • Være med til at sætte en offentlig dagsorden gennem konferencer, events, læserbreve, SoMe, nyhedsbreve, mv.
  • Skrive udkast til høringssvar og bidrage til at udvikle politiske udspil
  • Sætte dig ind i diverse lovgivning og regulering
  • Lave research- og analyseopgaver
  • Bidrage til vejledning af medlemmer om energi og miljø

Din profil

  • Du er i gang med en relevant uddannelse, højst sandsynligt samfundsvidenskab eller kommunikation, gerne på kandidaten.
  • Du interesser dig for og har lyst til at lære mere om klima, energi og miljø.
  • Du har erfaring med eller interesse for politik, politiske organisationer og de politiske beslutningsprocesser i Danmark (og evt. EU). Det kan være fra studiejobs eller frivilligt arbejde.
  • Du har en skarp pen og gode kommunikationsevner, hvad end der skal skrives debatindlæg, nyhedsbreve eller laves indhold til sociale medier. Du kan skrive fejlfrit og sætte komma de rigtige steder.
  • Du er god til at samarbejde og formår at holde overblik.
  • Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst med projekter og opgaver - også når det handler om mere rutineprægede opgaver.
  • Du er nysgerrig og har et godt humør.

Vi tilbyder engagement, diversitet og arbejdsglæde 
I Klima-, Energi- og Miljøafdelingen er vi et voksende team med forskellige faglige kompetencer. Vi er resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme som kolleger, og vi agerer professionelt og med fagligheden i top. I Dansk Erhverv kan du også forvente en arbejdsplads med højt humør, hvor vi har fokus på at spille hinanden gode.
Vi tilbyder en spændende praktikstilling for dig, der brænder for klima og grøn omstilling - og for at gøre en forskel. Du får et praktikophold i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, som ønsker at gøre Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i og det bedste land til grøn omstilling.

Ansøgningen
Praktikstillingen løber som udgangspunkt fra den 1. august til den 17. januar 2025. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Esben Thietje Mortensen, fagchef for energi på 41870863 / esmo@danskerhverv.dk Ansøgning vedlagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” til højre senest den 23. februar 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.