Jobbet "Ingeniør til Kapacitetscenter Electronic Warfare" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Drømmer du om at arbejde med udviklingsopgaver og drift inden for radio og telekommunikation? Hvis ja! Så kunne Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) blive din nye spændende arbejdsplads.

I FMI kan du blive teknisk sagsbehandler i et spændende og udfordrende job ved Kapacitetscenter Electronic Warfare.

Om os
Kapacitetscenter Electronic Warfare indgår, som et af tre kapacitetscentre i Forretningsområde Føringsstøtte, ved Kapacitetsansvarlig LAND, under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Kapacitetscentret består i alt af 10 medarbejdere, herunder 4 militært ansatte og 6 civile hvoraf du kan blive den ene.

Vi har ansvaret for anskaffelse, implementering, drift og udfasning af kapacitetscenterets systemer inden for Electronic Warfare og efterretningstjeneste, herunder test af systemerne.

Du vil blive en del af en dynamisk gruppe præget af såvel en formel, som uformel ledelsesstil, hvor du selv har stor indflydelse på kapacitetscenterets udvikling og tværgående samarbejde.

Kapacitetscentret er placeret i Forretningsområdet med selvstændigt kontormiljø og tilhørende laboratorium. Derudover rådes der over test- og målefaciliteter til studie og udviklingsaktiviteter. Samlet rådes der over gode og funktionelle arbejdsforhold, der ligeledes er under udvikling.

Kapacitetscenteret har en varieret og afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver og under forskellige vilkår. Vi har et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø med fagligt engagerede ingeniører. Omgangstonen er generelt uhøjtidelig og humoristisk.

Om stillingen

Som ingeniør i Kapacitetscentret vil du arbejde med følgende opgaver;

  • Indgå i vores team for teknisk sagsbehandling af vores mandbårne, køretøjsindbyggede og luftbårne systemer, for henholdsvis efterretningsindhentnings- og force-protection teknologier.
  • Forestå planlægning, tilrettelæggelse samt gennemførelse af Kapacitetscenterets aktiviteter indenfor traditionel electronic warfare, samt bidrage til vores studie- og udviklingsopgaver, herunder med deltagelse i vores planlagte test og målinger ved systemhuse og i terræn.
  • Forestå driften af vores eksisterende kapaciteter, i tæt samarbejde med vores operative samarbejdspartnere.
  • Være en aktiv del af vores studie- og udviklingsgruppe, med deltagelse i vores test og måleopgaver.
  • Deltage i mødevirksomhed med leverandører, systemhuse samt nationale og internationale samarbejdspartnere.
  • Sagsbehandling og projektopgaver indenfor Kapacitetescenterets område efter chefens nærmere bestemmelser.

Du vil efter ansættelsen modtage den fornødne efteruddannelse i de systemer, du vil få ansvaret for.
Der vil være en del rejseaktivitet i både ind- og udland i forbindelse med anskaffelse, uddannelse, studie samt udvikling og test.

Om dig
Vi forventer, at du har en baggrund som ingeniør indenfor telekommunikation eller lignende.

Vi søger en ingeniør med erfaringen fra et eller flere af følgende områder:
Måling på radiosystemer, antenneinstallationer, RF måleteknik, forståelse for RF systemer og modulationsformer, opbygning af testudstyr samt integration af tekniske systemer.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG, samt have evner og vilje til at dygtiggøre dig indenfor teknologier til efterretningstjeneste.

Du har en stærk teknisk profil med lyst og evne til at sætte dig ind i fagområderne og til at styrke Kapacitetscentret med din ingeniørmæssige faglighed.

Du er i stand til selvstændigt at kunne håndtere omfangsrige og komplekse sager, men vil også indgå i teamsamarbejde med øvrige kollegaer.

Du kan formulere dig klart og tydeligt i skrift og tale på både dansk og engelsk. Erfaring med internationalt samarbejde er en fordel.

Du arbejder struktureret og grundigt og har evnen til at bevare overblikket.

Opgaverne i sektionen udvikler sig til stadighed, hvorfor du skal være fleksibel og omstillingsparat.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Kapacitetscenter Electronic Warfare, major Christian Mogensen på mobil: 41 32 88 93 eller mail: FMI-LA-CHFEW@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Langeved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er 10. april 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter med henblik på at besætte stillingen pr. 1. juni 2023 eller snarest muligt.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som uddannelsesbevis mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder