Jobbet "Generalist til langsigtet planlægning af projekter på jernbanen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Strategisk Planlægning arbejder vi med den langsigtede planlægning af de projekter, der skal være med til at sikre en attraktiv og grøn jernbane. For at lykkedes kræver det overblik samt samarbejde på tværs af organisationen. Vi søger en generalist, der kan være med til at sikre, at vi lykkes.

Vi sidder i hjertet af Banedanmark og er med i planlægningen af alle de store projekter, der får liv på jernbanen. Herunder arbejder vi med udarbejdelse af politiske beslutningsgrundlag og prissætning af nye stationer, baner og opgraderinger samt fornyelser på jernbanen. Denne stilling er således en unik mulighed for at koordinere og styre den langsigtede plan for kommende projekter på jernbanen.

Du vil blive en del af et stærkt hold, der er præget af forskellige profiler lige fra astrofysiker, økonom og ingeniør til en baggrund indenfor psykologi. Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens kompetencer i hverdagen. Afdelingen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at hjælpe dig godt ind i fællesskabet og opgaverne.

Det samlede planlægningsområde består af 80 specialiserede medarbejdere. Du vil få direkte reference til sektionschef André Røssel, der er tillidsfuld og anerkendende i sin ledelsesstil.

Din arbejdsdag vil blive præget af en høj grad af frihed til at organisere og planlægge din tid og dine opgaver.  

Bindeled mellem teknisk, økonomi og politik
Sammen med en kollega vil du få ansvaret for Banedanmarks Anlægsplan, hvor du står for den tværgående langsigtede koordinering af alle større projekter på jernbanen. Du vil i den forbindelse skulle gennemføre analyser af, hvornår de store jernbaneprojekter bedst udføres under hensyn til blandt andet økonomiske, trafikale og tekniske aspekter. Du vil få en bred samarbejdsflade til andre dele af organisationen både på medarbejder- og chefniveau.

Du vil derudover skulle drive mindre og større strategiske analyser og projekter. I den forbindelse vil du ligeledes blive involveret i udarbejdelse af notater på baggrund af bestillinger fra departementet og ministeren. Disse bestillinger kan have form af hastesager og kræver ofte, at du involverer flere specialister internt i Banedanmark.

Nysgerrig generalist
Du har en akademisk baggrund. Den specifikke akademiske retning er dog ikke afgørende. Du kan eksempelvis være uddannet samfundsvidenskabeligt, være ingeniør eller være uddannet inden for økonomi eller kommunikation. Det vigtige for os er, at du tænker analytisk, har lyst til at lære om jernbanen og har gode kommunikative evner.

Det er helt afgørende, at du kan drive processer samt mestrer at formidle komplekse problemstillinger klart og tydeligt, da dette vil fylde størstedelen af din hverdag. Du skal ligeledes kunne navigere i at samle og behandle mange forskellige fagligheders input i samlede produkter. Du skal herunder om nødvendigt kunne udfordre fagligheder, men altid i respekt for integriteten hos dine kolleger.

Løn  
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt  
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef André Røssel. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.   

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.