Jobbet "Forretningsansvarlig til IT-området ved Forsvarets Sanitetskommando i Brabrand." er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med udvikling af militær sundheds-it for hele Forsvaret? Er du detaljeorienteret og samtidig evner at holde overblikket? Så har vi det helt rigtige job til dig!

Om os
Program og Driftsafdelingen er en del af Produktionsdivisionen, der indgår i Staben ved Forsvarets Sanitetskommando.

Program- og Driftsafdelingen har forretningsansvaret for Forsvarets sundheds-IT, og varetager Forsvarets Sanitetskommandos samlede ressourcestyring, tværgående uddannelseskoordination, samt understøttelse af den interne logistik.

Afdelingen består af 10 medarbejdere fordelt på civile og militære stillinger, og er kendetegnet ved en fri og uformel tone. Vi er ikke bange for at tage fat, men prioriterer at være fleksible med mulighed for at planlægge arbejdstid i forhold til work-life balance samt med rig mulighed for selv at påvirke vilkårene for opgaveløsning.

Om stillingen 
Du vil i dagligdagen fungere som Forsvarets Sanitetskommandos forretningsansvarlige på interne samt koncernfælles systemer. Det bliver dit primære ansvar at styre og udvikle den forretningsstrategiske retning for serviceydelsen, som systemerne leverer. Du vil indgå i fora, netværk og blive involveret i sagsbehandling på styrelses- og koncernfælles niveau, hvor du vil repræsentere Forsvarets Sanitetskommando.

Som forretningsansvarlig for Forsvarets sundheds-it indgår du i afdelingens team inden for sundheds-it. Teamet er ansvarlig for at forretningens og brugernes behov bliver indfriet inden for tildelte rammer. Som forretningsansvarlig vil du have dine egne sagsområder herunder bla. ansvaret for kontrakter, aftaler, service level agreements, økonomi, styring og udvikling af den forretningsstrategiske retning for systemerne, tilsyn med alle forretningsmæssige ændringsønsker, systemsikkerhedsinstruks, beredskabsplanlægning mv.

Forsvarets Sanitetskommando står foran en udskiftning af den eksisterende elektroniske patientjournal, hvor du vil indgå som teamets primære kontaktperson i projektet.

Stillingen er præget af stor selvstændighed og giver dig gode muligheder for udvikling af kompetencer i forhold til at agere i en politisk styret organisation. Du skal forvente en del mødeaktivitet, og der kan til tider være noget rejseaktivitet.

Om dig
Det er vigtigt, at du brænder for at forestå it-udvikling og at definere krav til it-ydelsen.
Du skal kunne relatere ydelserne til Forsvarets Sanitetskommandos kontekst og levere den relevante information videre i organisationen.

For at opnå succes i stillingen, skal du evne at arbejde på tværs af niveauer og faggrænser. Du skal være god til at indgå konstruktivt i processer, da koordinationen mellem fagspecialister inden for det sundhedsfaglige og IT-faglige, er afgørende for at skabe værdifuld opgaveløsning. Ydermere skal det falde dig naturligt at fungere som repræsentant for myndigheden i forskellige interne såvel som eksterne samarbejdsfora.

Derudover er det afgørende, at du er tryg ved at have et omfangsrigt sagområde, hvor der ikke altid er mulighed for sidestillet sparring blandt nærmeste kollegaer. Du skal kunne implementere et helhedssyn uden at miste øje for detaljen, og være i stand til hurtigt at oparbejde en forståelse for den militære ramme, hvori sanitetstjenesten forgår.

Det er en fordel, hvis du i forvejen har erfaring med udarbejdelse af databehandleraftaler, risiko- og konsekvensanalyser i rammen af GDPR, samt udarbejdelse og opfølgning på Service Level Agreements, herunder risikostyring.
Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til Forsvarets taktiske kommunikationssystemer og kan dokumentere succesfuld ledelse af IT projekter fra tidligere. Vigtigst er dog, at du er i stand til at sætte sundheds-it i en militær kontekst.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

Fast tjenested vil være Aarhus, Sødalsparken.

Kontakt og ansøgning 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionschef og fungerende stabschef oberstløjtnant René Gundmann på telefon 7281 8002, mobil 2960 2695 eller mail fsk-stch@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er den 11. juni 2023. Samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse snarest, men forventeligt 1. august 2023.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du må gerne vedhæfte seneste FOKUS eller andre relevante bilag, men dette er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.