Jobbet "Få et studiejob med adgang til frontlinjen i IT-sikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

For altid at være på forkant har vi i Jyske Bank (JB) et stort hold af dygtige hjerner siddende i vores IT Sikkerhedsafdeling. Vi arbejder målrettet for at fastholde et højt IT-sikkerhedsniveau i Jyske Bank, og derigennem gøre vores yderste til at passe på vores kunder, medarbejdere og naturligvis også vores data. Vi er nogle i særklasse dedikerede mennesker, der arbejder tæt sammen om både udvikling, drift og procedurer, men som også sørger for at lære fra sig til nye kolleger. I dit nye team har vi flere ansvarsområder, som du kan bidrage til – vi sikrer en solid Governance på tværs af IT-sikkerhedsområdet, hvor vi bl.a. har ansvar for at koordinere og planlægge sikkerhedsarbejdet, og sikre, at vi efterlever alle vores politikker og retningslinjer.

Det er her, du kommer ind! Hvis du er studerende og stadig læser med, er det sikkert fordi, IT-sikkerhed, lovgivning og risikostyring interesserer dig. Er det tilfældet, så har vi måske det helt ideelle studiejob til dig i vores IT Sikkerhedsafdeling. Yes?!... Keep reading, please!

Check-in i superligaen for IT-sikkerhedseksperter
Vores afdeling består af et IT Sikkerhedsstyringsteam, der fokuserer på Sikkerhedsstyring, Risikostyring og Compliance, et Operationelt IT Sikkerhedsteam, der varetager den tekniske og operationelle IT-sikkerhed, et Data Privacy team hvor vores Data Protection Officer (DPO) sidder samt vores Identity Access Management team, der har ansvaret for at håndtere adgange til vores systemer og data. Det er her, du skal med. Vi giver dig en bred indsigt i alle dele af IT-sikkerhed, og dine konkrete opgaver kunne for eksempel være:

  • IT-sikkerhedsstyring på tværs af afdelingens ansvarsområder med assistance fra dit team
  • Deltage i det tværgående samarbejde med vores andre teams i IT Sikkerhedsafdelingen med en masse spændende opgaver
  • Ajourføring af netop sikkerhedspolitikker, forretningsgange osv.
  • Opdatering af beredskabsplaner
  • Kontroller og check af sikkerhedsforanstaltninger
  • IT-risikostyring
  • Og meget andet

Er der områder, du særligt motiveres af, er vi ikke bange for at give dig ansvar. Naturligvis i dit eget tempo. Vi støtter og passer på hinanden – også på dig.

Start din karriere hos os
Arbejdsmiljøet hos JB IT-sikkerhed er lige dele ambitiøst og uformelt. Hverdagen kendetegnes af teamwork, nysgerrighed og højt humør, og du må altid stille spørgsmål. Vi har ikke en række ultimative krav, du skal leve op til. Men da vi f.eks. bruger Scrum som udviklingsmodel, ville det være en fordel, hvis du kender til det allerede. Har du gode kommunikationsevner og er social af natur, så vil du sikkert føle dig helt hjemme hos os. Hvis du samtidig er en initiativrig type, der både kan arbejde selvstændigt og som del af et team, så sender du bare din ansøgning med det samme. Vi håber på, at du er klar på en arbejdsuge på mellem 10-15 timer. Vi er til gengæld klar til at give dig en masse ny viden og praksiserfaring – og et lønnet studiejob, naturligvis.

Bliv del af en ’firstmover’-kultur
Jyske Bank er mere end en arbejdsplads. Det er et sted for livslang læring og udvikling og med masser af stjernestunder sammen med gode kolleger. Her plejes en kultur, hvor vi godt tør skubbe lidt til ’det normale’. Vi vil gerne udfordres på gamle sædvaner – både i dagligdagen og med de ting, vi udvikler på. Det håber vi, at du vil være med til. Det er nemlig fedt at føle sig som pionér, selvom man er en veletableret virksomhed med flere end 3.800 ansatte fordelt over hele landet. Hos Jyske Bank er erfaring og færdigheder vigtige – men din passion er altafgørende.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 20. juni 2023. Senior HR Partner, Mette Rants vil tage sig af din ansøgning. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, og stillingen bliver lukket, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.