Du bliver en del af en spændende udvikling
I rollen som erfaren statiker i Sweco bliver du en del af Danmarks største afdeling for rådgivning inden for drift og vedligehold af bygninger og installationer. Vi har markedsledende specialistkompetencer inden for digital bygningsdrift, bygningssyn, tekniske installationer, commissioning og energioptimering.

Vores kunder er større ejendomsbesiddere eller store private virksomheder, som vi rådgiver om, hvordan de bedst udvikler, drifter og vedligeholder deres bygninger eller ejendomsporteføljer. Lige nu er vi inde i en spændende udvikling, da vi oplever en stor tilgang af opgaver, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en afdeling, der indtager en nøglerolle i markedets faglige udvikling.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Statisk beregning, dokumentation og konstruktion i forbindelse med renoveringer og ombygninger
  • Projektering af renoveringsopgaver, hvor statik er en del af løsningen
  • Rådgivning omkring materialer og god byggeteknisk skik
  • Byggeteknisk rådgivning i alle byggeriets faser og i forskellige roller – oftest som bygherre- og driftsherrerådgiver, men også som projekterende i forbindelse med byggeledelse og fagtilsyn
  • Aktiv deltagelse i udvikling af byggeteknisk (drifts)rådgivning
  • At indgå i større projektteams på tværs af afdelinger og regionale kontorer, faglig udvikling og opdatering

Solid statisk og byggeteknisk viden
Din uddannelsesbaggrund er formodentlig bygningsingeniør - gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund. Du har opnået certificering som statiker og kan opfylde de fleste statikerydelser i henhold til BR18. Derudover forestiller vi os, at du har solid byggeteknisk viden, erfaring med og brænder for statiske løsninger, der holder.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, har overblik samt sans for systematisering af informationer. Nye udfordringer slår dig ikke ud, og du griber gerne fat i dem, inden de bliver til egentlige udfordringer. Du kan lide afveksling i dine opgaver, er god til at samarbejde med kollegerne og sparrer med både kolleger og kunder. Generelt set er du god til at skabe et solidt netværk omkring dig i branchen, og du vil gerne gå forrest i markedet.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads så kontakt teamleder Erik Brown Frandsen på tlf. 53721454. Følg linket til ansøgningsskemaet og send os din ansøgning og dit CV samt øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 30. oktober 2020. Vi afholder løbende samtaler.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 17,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 20.6 billion (EUR 1.9 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.