Erfaren projektleder til styring af grænseflader mellem store infrastrukturprogrammer ved jernbanen
Du får nu mulighed for at arbejde med komplekse infrastrukturprojekter.
Du får nu mulighed for at arbejde med komplekse infrastrukturprojekter.
Som vores nye kollega vil du blive en vigtig del af vores politiske vision om en grøn og bæredygtig bane, som binder Danmark bedre sammen. Du vil du blive ansat i Anlægsdivisionen, som er Banedanmarks bygherreorganisation med ansvar for at omsætte finanslovsmidler til værdiskabende projekter på jernbanen. Som landets største bygherrer gennemfører vi løbende anlægs- og fornyelsesprojekter på det danske jernbanenet i samarbejde med nogle af de største danske og europæiske bygherrerådgivere og entreprenører.
Du vil få en central rolle i Ringsted-Femern programmet med reference til anlægschefen. Dine nærmeste kolleger bliver vores projektleder til eksterne interessenter og de tre projektchefer med ansvar for at bygge den sidste del af jernbanen på den danske side af den faste forbindelse under Femern Bælt.
Banedanmark har en bred pipeline med spændende og komplekse projekter, hvor der er mulighed for at vise sit værd inden for alle projektledelseshåndværkets mest bærende elementer. Projekterne er komplicerede i faglig sammensætning og kræver en grundig og kompetent planlægning, ledelse og økonomistyring og ikke mindst evnen til at navigere i et miljø med mange interne og eksterne interessenter. Du har derfor et godt overblik og mod på at navigere i vores projektportefølje.
Du får et stort personligt ansvar på tværs af en stærk bygherreorganisation
Dit ansvar omfatter koordinering af tidsplaner, tekniske grænseflader og risikostyring i forhold til centrale interne programmer og projekter, hvoraf elektrificerings- og signalprogrammerne er de væsentligste. Du vil blive en vigtig sparringspartner igennem projektforløb og ligeledes vil du få en bred kontaktflade, hvor du får masser af videndeling.
Metoderne skal du selv være med til at videreudvikle, sammen med din kollega, med ansvar for de eksterne grænseflader og anlægschefen i samarbejde med vores PMO. Du vil få direkte adgang til en styregruppe med ledelseskraft fra alle 3 programmer og metoderne vil tage udgangspunkt i Banedanmarks erfaringer med tavleledelse centreret omkring tidsplanlægning og risikostyring.
En vigtig del af funktionen er facilitering af interne arbejdsgrupper, som skal sikre kvaliteten af de tekniske løsninger og grænseflader samt styring og opfølgning på grænsefladeaftaler når de er indgået.
Dygtig projektleder med evnen til at motivere
Du er muligvis uddannet ingeniør eller lignende og det er en fordel, hvis du er certificeret projektleder eller har lyst til at udvikle dig ift. projektledelse.
Du har erfaring med planlægning og styring af komplekse projekter gerne inden for infrastruktur og du har kendskab til anlægs- og sporteknik, signalanlæg eller klapbroer. Med dit overblik, drive, ambitiøse væsen og dine koordineringsevner vil du få kollegaerne i Banedanmark til arbejde med dig. Du er altså god til at koordinere på tværs af interesser med fokus på den bedste løsning for banen og du er god til at se den enkle vej gennem komplekse problemstillinger.
Du vil blive ansat i et team, hvor faglighed og sparring vægtes højt samtidig med at vi har højt til loftet og plads til alles ideer. Vi bestræber os på at lære af hinanden og holde en uformel tone samtidig med at vi sammen udvikler os.
Løn
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt anlægschef Søren Bo Johansen. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder