Gå til hovedindhold
Jobbet "Erfaren projektleder til betonprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder til betonprojekter i Trekantområdet og på Fyn

Motiveres du af et stort ansvar og styring af egenproduktion? Forstår du at kombinere økonomisk og forretningsmæssig forståelse med menneskelig indsigt? Er du god til at skabe relationer og på en motiverende måde få samarbejdet mellem forskellige faggrupper til at glide? Evner du at skabe overblik, samtidig med at du sikrer fremdrift i projektet?  

Aarsleff bygger ud fra One Company-tankegangen 
Som en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder udfører vi opgaver inden for byggeri, broer, tunneler, havne, kloakarbejder, belægningsarbejder, vejarbejder, byggegruber, anlægsbeton med mere. Vi stræber efter at kombinere vores forskellige kompetencer i koncernen i det enkelte projekt - vi kalder det One Company. Vi skaber på den måde synergi og drager nytte af fælles erfaringer, ligesom vi prioriterer fælles styring, fordi det skaber værdi for kunden i form af fleksible og effektive processer. Vil du være med?  

Krævende rolle med høj grad af egenproduktion 
Det bliver dit overordnede ansvar at styre projektfaserne på mellemstore og store projekter i Trekantområdet og på Fyn. Du skal sikre, at gennemførelsen af projekterne sker så optimalt som muligt i forhold til kundernes forventninger, anvendelsen af ressourcer og den samlede økonomi. Det indebærer blandt andet et rettidigt og grundigt projektgrundlag for udførelsen, en konstruktiv dialog med bygherre, tidsplanlægning, logistisk planlægning, styring af egenproduktionen i samarbejde med formanden, ansvar for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, ledelse af egne medarbejdere, understøtte det interne samarbejde i organisationen, sørge for kvalitetssikring, udarbejde budgetter og prognoser samt produktionsopfølgning. Projektet skal naturligvis afsluttes med en grundig dokumentation.  

Vi lægger vægt på processen i projekternes udførelse 
Du får en afgørende rolle i forhold til at skabe relationer og et godt samarbejde på tværs af afdelinger og selskaber i Aarsleff, da vi ofte arbejder sammen på projekter og ønsker at udnytte synergien herved. Lige så vigtigt er dialogen med eventuelle underentreprenører og rådgivere. Du vil også skulle varetage forhandling og udarbejdelse af indkøbsaftaler med underentreprenører og leverandører. Generelt får du succes ved en synlig og motiverende ledelse på pladsen, kombineret med at du også kan gå ind i den praktiske problemløsning. 

Bliv en del af et team med spændende betonopgaver 
Projektlederrollen er et udfordrende job, som giver mulighed for at arbejde i en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder. Du bliver en del af et team, som er rutineret og har høj faglighed. Der er desuden plads til kreative og anderledes løsninger.  

Er du vores nye kollega? 
Vi forestiller os, at du er bygningskonstruktør eller ingeniør med 8-10 års relevant erfaring herunder erfaring med styring af egenproduktion.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • trives i den selvstændige og ledende rolle med det overordnede ansvar for mellemstore og store projekter, hvilket også betyder, at du skal være handlingsorienteret og beslutningsdygtig 
  • trives med en bred kontaktflade og har fokus på relationer, samarbejde og gennemtænkt kommunikation i din opgaveløsning 
  • har en struktureret og systematisk tilgang til opgaveløsningen, fordi du forstår vigtigheden af en velgennemtænkt planlægning. 

Som virksomhed vil vi være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet, hvorfor det også er vigtigt, at du har øje for dette.  

Lyder det som noget for dig? 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Hans Møller på 4044 2364 for yderligere oplysninger. 

Klik på "Ansøg" for at sende din ansøgning. 

Vi behandler ansøgningerne løbende, men skal have din ansøgning senest søndag den 9. september 2018. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder