Jobbet "Erfaren arbejdsmiljøkoordinator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har brug for en kollega med faglig tyngde inden for Arbejdsmiljøkoordinering AMK-P og AMK-B

"Vi har mange komplicerede helhedsplaner, hvor det er vigtigt, at arbejdsmiljøkoordineringen er gennemtænkt fra start. Når jeg så senere i forløbet står med ansvaret for at overvåge, at det bliver gennemført, mærker jeg kvaliteten af mit arbejde. Det kan jeg godt lide."

Vores Byggestyringsafdeling har en ambition om at fastholde et højt fagligt niveau og udbygge vores nuværende ydelser inden for arbejdsmiljøkoordinering i projekterings- og udførelsesfasen.

Vi søger derfor en ny fagleder inden for AMK-ydelserne med min. 3-5 års erfaring.

Din hverdag
Ligesom os brænder du for byggeri, og vi kan tilbyde dig:

  • at arbejde med AMK P og B på nogle af Danmarks største renoveringsopgaver og andre store byggerier
  • at indgå i et fagligt stærkt team med engagerede kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer
  • ansvar for at lede AMK P og B på dine egne projekter og være vores faste ”AMK-ekspert”, som resten af afdelingen kan trække på
  • relevant efteruddannelse
  • en fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at der er balance mellem arbejds- og privatliv
  • et socialt fællesskab med højt til loftet og mange muligheder for at give sit personlige bidrag  

Din faglighed
Wissenberg er kendt for at være en konstruktiv sparringspartner med høj faglighed. Til den aktuelle stilling forventer vi, at du har erfaring og lyst til at arbejde med følgende:

  • Du har erfaring med AMK P og B igennem års arbejde inden for dette felt.
  • Du kan rådgive bygherre, projekterende rådgiver og entreprenør om deres ansvar og pligter.
  • Udvikle området AMK og sparring med de kolleger på sagerne, der varetager opgaverne.
  • Kan arbejde selvstændigt med AMK P og B på sager, hvor opgaven løses som ekstern rådgivning.  

Vi tilbyder

  • Udfordrende projekter, som har fokus på at sikre gode rammer og attraktive boliger til almindelige mennesker.
  • Et fagligt fokuseret og helhedsorienteret miljø.
  • En flad ledelsesstruktur, hvor ansvar uddelegeres til den enkelte.
  • Engagerede kolleger og et stort fokus på det gode arbejdsmiljø.

En virksomhed med værdier
Wissenberg A/S er en multidisciplinær, rådgivende ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1979, der tilbyder rådgivning i alle faser fra idéudvikling til drift inden for alle former for byggeri og projektledelse. Vi bor i flotte lokaler lige ved Nørrebro Station.

Wissenbergs hovedvirke er inden for det støttede byggeri og særligt renovering af almene boliger. Vi arbejder med nybyggeri og renovering inden for bolig-, skole-, daginstitutions-, idræts-, kultur-, erhvervs- og administrationsbyggeri.

Ud over Byggestyringsafdelingen har vi afdelinger for Konstruktion, El og Automatik, VVS og Energi, Klimatilpasning og Bæredygtighed samt Bygherrerådgivning. Dette bevirker, at vi som rådgivere har et stort spænd i vores ydelsesområde, og vi bistår i dag bygherrer og kunder inden for alle typer projekter og i alle projektfaser.

Vi er ejet af partnere, drevet af engagement, og tænker på os selv som en familie. Vi har et stærkt socialt fokus, og vi plejer den kultur, der har gjort virksomheden til det, den er i dag.

I Wissenberg har vi mange af de fordele, en stor virksomhed kan tilbyde, og samtidig tilbyder vi en nærhed og et personligt engagement i den enkelte medarbejder.

Sådan søger du
Vi ser frem til at modtage dit CV, som sendes til Simon N. Larsen, snl@wissenberg.dk. Simon er afdelingsleder for vores Byggestyringsafdeling. Du behøver ikke at skrive en egentlig ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Simon på tlf.: 27 25 34 60.

Du kan læse mere om os og vores projekter her: www.wissenberg.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder