Jobbet "Dygtig studentermedhjælper på Amager/Hvidovre Hospital" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at lære nyt og tage ansvar, samt arbejde i et dynamisk felt mellem teknologi og det kliniske område – Så er du måske den studentermedhjælper vi søger i sektionen Almen Medico på Amager/Hvidovre Hospital

Om os
Center for It og Medicoteknologi (CIMT) understøtter hospitalerne i Region Hovedstaden. Sektionens overordnede formål er at servicere det tekniske udstyr på hospitalerne, herunder; indkøb, installation, vedligehold, kvalitetssikring samt opfølgning på brugen af udstyret i tæt samarbejde med hospitalets brugere. Her vil det være en fordel, hvis du har erfaring med medicoteknisk udstyr, men det er absolut ikke et krav. Vi arbejder også med en række projekter, der bl.a. omfatter standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder.

Vi servicerer et bredt udsnit af medicoteknisk udstyr, ofte i tæt tilknytning til de kliniske afdelinger.  Dette kan være alt fra operationsrobotter over hjerte/lungemaskiner til sprøjte- og infusionspumper. Vores opgaver omfatter daglig drift og støtte til den kliniske virksomhed, men også deltagelse i projekter, aktiviteter i relation til Sundhedsplatformen, flere større byggeprojekter samt en række større og mindre flytninger.

Du kommer til at indgå i sektionen ”Almen Medico”, som rummer medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet og Rigshospitalet Glostrup. Stillingens base er på Hvidovre Hospital, men der kan forekomme tværgående opgaver på flere af regionens hospitaler.

Dine vigtigste arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper hos Almen Medico på Amager/Hvidovre Hospital vil du komme til at arbejde med et bredt spænd af opgaver, hvor du bl.a. skal varetage praktiske opgaver som indkøb og registrering af udstyr.

Personlige egenskaber og kompetencer

Vi forventer at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor it, teknisk, natur- eller sundhedsvidenskabelig retning, og at du:

  • har mere en 2 år tilbage af din uddannelse
  • kan arbejde 10-15 timer om ugen indenfor normal arbejdstid

Vi ser desuden gerne at du:

  • kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • har situationsfornemmelse og respekt for hvordan man færdes på et hospital
  • er nysgerrig og går ind i alle opgaver med en engageret tilgang
  • er serviceminded, og kan betjene alm. håndværktøj
  • er fleksibel
  • er nysgerrig og gerne vil lære nyt og udvikle dig

Vi tilbyder

  • Et afvekslende ansættelsesforløb, hvor læring er i fokus
  • Fleksible arbejdstider, som kan planlægges ud fra dit studie
  • Engagerede og teknisk dygtige kollegaer, som kan bidrage til at give et større indblik i medicoteknisk udstyr, samt dets brug og begrænsninger 
  • Generel indsigt i en stor og spændende organisation, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Michael Østermand på telefon 2035 3833 eller e-mail michael.oestermand@regionh.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er 10-15 timer om ugen, og Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV elektronisk til os ved at benytte vores e-rekrutteringssystem. Vi ser frem til at høre fra dig, og vi vil gerne have din ansøgning snarest muligt, da samtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist den 15. marts 2024.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.