Detaljeorienteret studentermedhjælper med flair for administration og interesse for uorganisk kemi - DTU Kemi
Kunne du tænke dig at være del af en international forskningsgruppe, der arbejder med udvikling af nye og mere effektive materialer og katalysatore
Kunne du tænke dig at være del af en international forskningsgruppe, der arbejder med udvikling af nye og mere effektive materialer og katalysatorer til den kemiske industri? Kan du trives i et job, som veksler mellem faste og uforudsete opgaver, ofte med kort deadline? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til DTU Kemi.
Du vil blive en del af forskningsgruppen ledet af Professor Søren Kegnæs. Gruppen består af omkring 10 internationale forskere og en række projektstuderende på DTU Kemi. Gruppens forskningsområde er fokuseret på uorganisk kemi, nanostrukturerede materialer og katalyse. Vi har høje ambitioner, en forholdsvis uformel omgangstone og et stærkt samarbejde på tværs af opgaver.
Din primære arbejdsopgaver vil være at:
- understøtte forskningsgruppens forskere i forskellige administrative processer.
- assistere med møde- og arrangementsplanlægning
- hjælpe i forbindelse med ansøgninger og afrapportering
- løse forefaldende praktiske og administrative opgaver
- bistå med forefaldende formidlingsopgaver og opdatering af sociale medier
- hjælpe med praktiske småopgaver i forbindelse med organisering af laboratorier.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang en videregående uddannelse, gerne inden for teknik og naturvidenskab.
Det er en fordel, hvis du har forhåndskendskab til uorganisk kemi og katalyse.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med MS Office, inkl. Excel
- er detaljeorienteret, struktureret og kan arbejde selvstændigt
- taler og skriver flydende dansk og engelsk
- har mod på at udføre skiftende, selvstændige opgaver.
Vi tilbyder dig:
Et dynamisk, internationalt arbejdsmiljø, hvor faglighed er i højsædet, og hvor du får indsigt i og konkret erfaring med forskningsadministration. Vi forventer, at opgaver og ansvar udvikler sig i takt med din erfaring, således at du får et stærkt afsæt til dit videre karriereforløb.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat).
Du forventes at arbejde 4-8 timer om ugen, men der kan forekomme perioder med spidsbelastning. Arbejdstid aftales med din leder i overensstemmelse med din studieplan. Ansættelsesstart er snarest muligt. Du vil referere til Professor Søren Kegnæs.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 4. marts 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor Søren Kegnæs, telefonnummer: 4525 2402. Læs mere om DTU Kemi.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Kemi er et internationalt førende institut med forskning og undervisning inden for kemiens hovedområder: Fysisk, biofysisk, organisk og uorganisk kemi. Alle med en række faglige specialiseringer.
Instituttet varetager dels den indledende undervisning, man møder i starten af studiet, og dels den videregående, som ofte har relation til aktuelle forskningsprojekter. Instituttet bidrager aktivt til den kemiske grundforskning, hvor sigtet er at videreudvikle kemiens metoder og begreber og at forklare og afdække sammenhænge. Kemisk forskning har ofte stærke relationer til naboområder som f.eks. fysik, nanoteknologi, biokemi mv. Mange forskningsprojekter er endvidere tæt knyttet til anvendelser inden for områder som f.eks. energi, lægemidler, katalyse og materialer. Forskningen foregår ofte i tæt samarbejde med industri og universiteter i ind- og udland. Instituttet har ca. 180 medarbejdere.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.