Jobbet "B2B mødebooker med attraktiv lønpakke" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være en del af et dynamisk og forretningskritisk team, som har frihed til at jagte udvikling og omsætning?

Vi søger lige nu to profiler på deltid, som skal være med til at drive omsætningen og væksten i 2024. Vores team har brug for kyndig hjælp til at sprede budskabet om vores produkter og hjælp til at booke møder med relevante virksomheder. Vi sælger annoncerings- og rekrutteringsløsninger til beslutningstagere i små og store private virksomheder samt offentlige organisationer. Du får til opgave at pitche vores løsninger ind til direktører, ejerledere, afdelingsledere og HR-ansvarlige. 

I teamet jagter vi fælles mål og sparrer på daglig basis om cases, tilbud, produkter og hvordan vi skaber mest værdi for vores kunder. Dine fire fuldtidskolleger i teamet har kombineret mere end 20 års salgserfaring, som vi vil øse ud af.

Vi søger dig som har

  • Fremragende kommunikationsevner og hurtigt kan forstå en kundes behov
  • En positiv og målrettet attitude
  • Evnen til høj aktivitet på telefonen
  • Et brændende ønske om at udvikle og forbedre dig professionelt
  • Erfaring fra telefonsalg eller mødebooking, men det er ikke et krav

Vi tilbyder

  • Attraktiv lønpakke bestående af fast løn samt bonuspakke
  • Grundig onboarding som sætter dig op til succes
  • En lækker frokostordning med mulighed for at tage aftensmad med hjem
  • Kontorplads ud til vandet på Kalvebod Brygge
  • En aktiv personaleforening der inviterer på øl- og vinsmagninger, paintball etc.
  • At arbejde i HubSpot, som er et internationalt anerkendt CRM system
  • Røvfuld i bordfodbold

Opgaver (ikke udtømmende)

  • Ringe til relevante virksomheder med henblik på at booke møder
  • Behovsafdækning med kunder og eventuelt direkte salg på telefonen
  • Udvikling af dig selv og din karriere

Om Teknologiens Mediehus
Teknologiens Mediehus er den største udgiver af medier om teknologi og videnskab i Danmark. Vi producerer journalistik inden for alle områder af teknologi, ingeniørfag, it og naturvidenskab, og vores medier spænder over avis- og magasinproduktion, live events, messer, websites, nyhedsbreve og podcasts.

Vi er et mediehus bestående af en bred vifte af faggrupper. Vi er journalister, udviklere, rådgivere, digitale specialister, analytikere, salgskonsulenter mm., som alle arbejder tæt sammen på vores kontor på Kalvebod Brygge i København. Vores virke spænder bredt ud over det journalistiske. Vi har bl.a. en jobforretning henvendt til tekniske specialister og afholder store events som eksempelvis V2 Security. Fælles for vores produkter er, at de alle er centreret omkring teknologi og teknologiens påvirkning af samfundet bredt i Danmark.

Hvis du vil høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Michael Boelhøj Andersen, på mba@ing.dk og 22462430. Vi glæder os til at høre fra dig