Jobbet "Assisterende Teknisk Systemansvarlig til perroner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du tegne de tekniske normer for perroner og bygninger?
Vi søger en assisterende teknisk systemansvarlig (TSA) for perroner i sektionen Broer & Bygninger, der samtidig skal være TSA for bygninger. Du vil indgå i et tæt samarbejde med TSA og den assisterende TSA for Broer & Tunneler.

Har du erfaring med projektering af bærende konstruktioner, anlægskonstruktioner eller bygninger, et stort kendskab til standarderne på området og et ønske om at udvikle disse? Så er denne stilling måske lige noget for dig.

Du bliver en del af sektionen Broer & Bygninger i teamet Bygninger & Perroner. Vi har ansvaret for Banedanmarks broer, tunneller, støttekonstruktioner, bygninger og perroner med de dertil hørende normer. Vi vedligeholder det eksisterende anlæg og indgår i projekterne, når der fx anlægges nyt eller perronerne skal fornyes.

Du kan blive ansat i Fredericia eller Ringsted alt efter din bopæl. Af hensyn til sidemandsoplæring vil det i en opstartsperiode være nødvendigt at møde 1-2 dage om ugen i Fredericia. Derudover er der generelt en smule rejseaktivitet mellem vores kontorer i stillingen.

Ansvar for de tekniske systemer og kontrol af projekter
I forbindelse med udvikling af de tekniske normer og regler får du medansvaret på perronområdet samt det fulde ansvar på bygningsområde. Derudover vurderer du de dispensationer, som Banedanmarks projekter søger om til de gældende regelværker. Ud fra projekternes risikovurderinger vurderer du, om dispensationerne kan godkendes. Du vil også skulle støtte på udvikling af regler og dispensationer indenfor broområdet.

Som en del af dit virke, vil du også have mulighed for at deltage i relevant standardiseringsarbejde både på nationalt og europæisk plan, ligesom det forventes, at du deltager i forskellige faglige fora med henblik på opbygning af netværk i branchen og skærpelse af dine faglige kompetencer.

Din nærmeste leder bliver teamleder Kåre Stig Nielsen: ”I vores team lægger vi stor vægt på at løse opgaver med stor faglighed og professionalisme, men vi gør det i en afslappet atmosfære og har det sjovt imens. Vi har en meget vigtig opgave indenfor jernbanedriften, og er derfor fagligt velfunderet”.

Ingeniør med konstruktionserfaring og interesse for normer og regler
Du er ingeniør med god erfaring inden for projektering af konstruktioner. Hvis du har erfaring med myndighedshåndtering, er det en fordel. I jobbet ligger en del kommunikation både på skrift og mundtligt – så du skal ikke blot være ingeniørfagligt velfunderet, men også skriftlig og mundtlig velformuleret på såvel dansk som engelsk.

Du er vant til at arbejde selvstændigt med dine ansvarsområder, og du har en god evne til at holde overblikket over de mange opgaver, der lander på dit bord. Du er udadvendt af natur og trives i et tæt samarbejde med dine kollegaer – både i og uden for afdelingen. Endelig har du lyst til at holde dig ajour med udviklingen inden for bygninger og konstruktioner – både nationalt og internationalt.

Du interesserer dig for og er velbevandret i Eurocodekomplekset inklusive de danske nationale annekser, og ikke mindst den danske byggelovgivning.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt teamleder Kåre Stig Nielsen. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” nedenfor og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder