Anlægschef til træning og udvikling af medarbejdere på store jernbaneprojekter
Vær med til at skabe Danmarks stærkeste bygherreorganisation
Bliver du motiveret af at skabe stærke resultater og driver det dig at udvikle medarbejdere gennem træning og feedback. Så har du nu muligheden for at præge arbejdsprocesserne i Banedanmark og arbejde strategisk med vores nyudviklede standarder for projektstyring.
Din indsats skal understøtte den store transformation som Banedanmarks bygherreorganisation har gennemgået og[MRD(1] skal sikre, at vi altid kan levere projekter til tiden, i højeste kvalitet og til den aftalte økonomi. En transformation der bl.a. er drevet af et trygt support setup med stor mulighed for læring, feedback og udvikling. Det er en stor og vigtig opgave. Vil du være med?
Motiverende leder med fokus på udvikling og optimering
Som anlægschef i Banedanmark skal du sikre, at vi altid overholder vores eksisterende standarder for projektstyring, og at dit team er klædt på til at kunne arbejde ud fra disse. Gennem løbende feedback til dine medarbejdere vil du bidrage til optimeringen af arbejdsprocesser og standarder i Anlægsdivisionen.
Dine primære opgaver bliver at:
- træne dine medarbejdere i anvendelse af de udviklede standarder og give løbende feedback, herunder træne den assisterende anlægschef i udvikling af medarbejdere i sektionen
- bidrage til udviklingen af standarder og arbejdsprocesser på baggrund af læring fra dine medarbejderes projekter
- have det samlede overblik over projekterne i sektionen
- deltage i proceskonfirmering og bidrage til målstyring, herunder køre tavlemøder med områdechefen
- fungere som budget- og resultatansvarlig for projekterne i sektionen
Løsningsorienteret problemknuser, der kan skabe motivation og momentum
For at have de bedste forudsætninger for at lykkedes i jobbet, skal hurtigt kunne omdanne problem til løsning og håndtere hele processen derimellem. Det er op til dig at skabe momentum og dynamik i sektionen, og vi ser derfor gerne, at du har solid ledelseserfaring.
Derudover rummer dit CV:
- En akademisk uddannelse som bygningsingeniør eller en tilsvarende teknisk baggrund
- Erfaring med ledelse af komplekse bygge- eller anlægsprojekter
- Erfaring med porteføljeplanlægning og -styring
- Erfaring med budgettering og økonomiopfølgning
- Erfaring med Lean-ledelse og procesoptimering
Vi ser også rigtig gerne, at du arbejder struktureret og målrettet med en klar og sikker beslutningsevne. Stillingen kræver desuden, at du er en god kommunikatør (både mundtligt og skriftligt) og har en forståelse for mennesker og en interesse i deres udvikling.
Din nye arbejdsplads
Som Anlægschef bliver du en del af vores Anlægsdivision, der har ansvaret for Banedanmarks anlægsprojekter i alle størrelser. Din arbejdsplads bliver på vores moderne og lyse hovedkontor centralt i København ved Dybbølsbro station og Fisketorvet.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anlægschef, Sangar Rasalingam. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Søg stillingen ved at klikke på linket ”Ansøg” og følg instruktionerne.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.