Jobbet "Erfaren centerchef til anlægsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

8_WEB_LEDELSE-OG-POLITIK_Cykelslangen_600x375px

Erfaren centerchef til Københavns anlægsprojekter

Kan du lede et center med 100 engagerede medarbejdere, som er med til at skabe Københavns broer, byrum, cykelstier, veje og grønne områder? Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune søger en centerchef, der skal stå i spidsen for Center for Udførelse af Anlæg i serviceområdet Byens Fysik.

København er inde i en stærk og positiv udvikling som international metropol, og i Byens Fysik har vi i disse år travlt med at skabe de fysiske rammer for det gode byliv. Centret varetager organisationens bygherrefunktion og sikrer en effektiv projektering og udførelse af forvaltningens fysiske anlægsprojekter. Som centerchef i Center for Udførelse af Anlæg (CUA) skal du være med til at lede og fortsat udvikle en offentlig bygherreorganisation med stærkt fokus på styring og prioritering i samspil med omverdenen. Byens Fysik består af et sekretariat og tre centre, hvoraf CUA er det ene. 

Vi skaber København
CUA er delt op i syv enheder, der ledes af seks enhedschefer, der med dig i spidsen udgør centrets chefteam. Aktuelt referer medarbejderne fra enheden jura, udbud og entreprise også til centerchefen. Vi er bygherre på Københavns Kommunes anlægsprojekter, og du skal gennem vedholdende og synlig ledelse af dine enhedschefer og centrets mange medarbejdere stå i spidsen for dette arbejde. 

Du har som centerchef for CUA ansvaret for ledelsen af den faglighed, der skaber resultaterne. Du har ansvaret for centrets samlede leverancer og sætter retning for den strategiske udvikling af centret. Vi forventer derfor, at du har et udtalt blik for styring, er i stand til at tænke nyt, har solid erfaring med ledelse af ledere, og at du er god til at inspirere og udfordre dine enhedschefer på deres opgavevaretagelse. 

Dig som leder
Som centerchef hos os er du god til at skabe sammenhængskraft og udvikle din chefgruppe, og du fastholder en åben, konstruktiv og uhøjtidelig omgangstone på alle niveauer i organisationen. Du skal udvise udpræget helhedssyn i opgaveløsningen og bidrage til en åben og tillidsfuld stemning. 

Vi forventer derudover, at du

  • forstår, formidler og håndterer den samlede politiske ramme, som Byens Fysik agerer inden for, og at du trives i det
  • forstår vigtigheden af at kunne sikre styring og eksekvering i et offentligt politisk rum
  • har kendskab til anlægsområdet enten via erfaring fra andre offentlige bygherreorganisationer eller fra rådgiver- eller entreprenørbranchen
  • kommunikerer med personlig tone og engagement
  • inddrager omverdenen og etablerer nye og konstruktive samarbejdsrelationer.

Du er ikke alene
Du får et spændende og udfordrende lederjob i en stor og dynamisk organisation. Du får fleksible rammer, samtidig med at du får et godt kollegialt miljø, hvor du i dagligdagen vil indgå i et ledelsesteam med serviceområdechefen, to andre centerchefer og sekretariatschefen. I det daglige refererer du til serviceområdechefen. 

Ledelsesteamet har tilsammen ansvaret for, at Byens Fysik indfrier sit potentiale, og det er derfor vigtigt, du tænker i helheder og har blik for de tværgående løsninger. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. august 2017. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cheflønaftalen for Københavns Kommune og gældende overenskomst. Lønniveauet i stillingen er mellem 700.000 og 750.000 kr. årligt afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen er eksklusiv pension. 

Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceområdechef Anders Møller på 2634 7666. 

Ansøgning vedhæftes dit CV samt eventuelle eksamenspapirer, referencer m.v. 

Søg stillingen via "Ansøg" link senest søndag den 28. maj 2017
Vi forventer at holde første samtaler den 7. og den 8. juni og anden samtaler den 22. juni. Imellem samtalerne vil der være en test med tilbagemelding den 21. juni. 

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder